Hent - Velkommen til Steffen & Helles bibliotek

Side 332
det er ikke for meget sagt, den almindelige måde at underlægge sig og bosætte sig
i vore vilde landstrækninger aldrig kunne have været anvendt. Intet kan overgå det
syn af fremgang, fredelig harmoni og munter tilfredshed, som gennemtrængte hele
samfundet ... De lykkelige følger af dette system af forenet og velledet handling, under
et styrende og kontrollerende sind, viser sig først og fremmest ved opførelsen af
offentlige bygninger, åbning af veje, bygning af broer og forberedelsen til, at landet kan
tage imod en stor og hastigt voksende befolkning ... Masserne er oprigtige i deres tro ...
og jeg tror fuldt og fast, at folket er ærligt og gennemtrængt af sande religiøse følelser.
Læg mærke til Salt Lake City ... husk, at for otte år siden stod der ikke et hus her,
ikke en stok, ikke en sten til at bygge et af. De muntre, glade ansigter, det selvtilfredse
udtryk, den hjertelige hilsen til broder eller søster ved alle henvendelser, de livlige toner
af musik, der vælder frem fra glade hjerter i hver bygning, når kvinder og børn synger
deres "Zions sange", medens de arbejder flittigt med deres huslige arbejde, giver udtryk
for et lykkeligt samfund i ørkenens dale."
Rene i tanker og ord
"De har besluttet at holde sig borte fra civilisationens laster. Under et ophold på ti uger
i Salt Lake City, og hvad jeg har observeret i alle deres forskellige kolonier, blandt
en ensartet befolkning på over femoghalvfjerds tusind indbyggeres, er det værd at
bemærke, at jeg aldrig har hørt noget uanstændigt eller upassende sprog, aldrig set en
fuld mand, aldrig fået opmærksomheden henvendt på laster af nogen slags. Der findes
ingen spillebuler, beværtninger eller huse med ilde ry i nogen af deres kolonier. De
prædiker moral i deres kirker og fra deres talerstole, og, hvad der er lige så mærkeligt
som det er sandt, folk praktiserer det, og religiøst tror de, at deres frelse afhænger af,
at de opfylder budene i den religion, de har antaget."
Banden usædvanlig
"Banden", rapporterer kaptajn Stanbury, "i det mindste blasfemisk banden på offentlig
gade, er forbudt under straf af fem dollars (35 kroner) bøde for hver forbrydelse; bøden
bliver næppe altid pålagt, men overtrædelse af loven er usædvanlig, og meget sjældent
hører man offentligt eller privat en ed."
Fremragende med hensyn til fornøjelser
"Ved selskabelige sammenkomster og livlige møder er mormonerne fremragende. Ved
deres selskabelige sammenkomster og aftenselskaber, under protektion af Profetens
og Apostlenes nærværelse, er det ikke usædvanligt at åbne ballet med bøn, idet de
beder om Guds velsignelser ved deres forlystelser, så vel som ved enhver anden
lejlighed; og så følger den muntreste dans, i hvilken alle tager del med hjertelighed,
lige fra den højeste embedsmand til den ringeste enkeltperson."
I april 1854 beretter Stansbury, at han havde den ære at modtage en indbydelse
til et stort bal, som guvernøren gav. "Til det fastsatte tidspunkt gjorde jeg min entre,
ledsaget af guvernør Young, som præsenterede mig. En større forsamling af renere
og smukkere kvinder har jeg aldrig set i et lokale. De var alle klædt i hvidt musselin,
nogle med lyserøde og andre med blå skærf. Blomster var den eneste prydelse i håret.
Den yderste orden og den strengeste sømmelighed herskede. Polka og vals blev ikke
danset; landlige danse, kvadriller, kotilloner etc ... var tilladt.