Hent - Velkommen til Steffen & Helles bibliotek

Tusinder i bevægelse
57. Kapitel
Den første pioner-sommer
Side 252
M. F. Cowley skriver om Wilford Woodruffs oplevelser, idet han hentyder til de tunge
vogne, som bevægede sig mod vest over Iowas mudrede sletter: "De kom til en lang,
lavtliggende dal, som dækkede en afstand af to en halv kilometer. Den var fugtig og
mudret. Det lykkedes ham at få sin vogn igennem inden mørket, men midt i sumpen
gik hans bagagevogne igennem grønsværen, og hjulene gik i næsten til navet. Han
arbejdede det meste af natten i mudder og vand næsten til knæene og holdt samtidig
øje med kvæget. Ved daggry rullede han sig ind i en bøffellæderskappe og faldt i søvn."
Wilford beretter, at han kæmpede med sine oksespand i mudderet hele næste dag, før
han nåede fastere grund.
Et par dage senere nedskrev Wilford imidlertid en mere opmuntrende rapport: "Jeg
standsede min vogn på toppen af en bakke midt på en bølgende prærie, hvor jeg havde
en vidtstrakt udsigt til alt omkring mig. Jeg så de hellige komme i alle retninger fra
bakker og dale, skove og prærier med deres vogne, fåreflokke og hjorde i tusindvis.
Det lignede en nations flytning."1
Regn og storm
Lørdag den 4. april 1846 tegner William Clayton, lejrens historiker, et deprimerende
billede af lejrlivet: "Nu til morgen var alt vort tøj, senge og sengetøj gennemblødt, og det
er blevet ved at regne hele dagen. Jeg har været syg igen hele dagen, særlig henimod
aften. Jeg var så syg af smerte, at det syntes, som om jeg ikke kunne leve. Jeg gik i
seng og lagde en sæk varm salt på brystet, hvad der syntes at give mig nogen lindring,
men jeg led meget natten igennem, og det vedblev at regne indtil efter midnat.
Mandag den 6. april. Det regnede igen sidste nat og vedblev at regne hele dagen
meget stærkt. Lejren er meget ubehagelig og mudret. Jeg tilbragte dagen med at læse.
Omkring klokken fem begyndte skyerne at spredes, og det så ud til sandsynligvis at
blive smukt vejr. Om aftenen kom ældste (Heber . C.) Kimball over, og orkestret mødtes
overfor Hutchinsons vogn og spillede noget. Derefter mødte kvadrille-orkestret op i mit
telt og spillede på violin. Hele tiden medens vi spillede, brød lynene af og til frem fra
nordvest, og klokken 8 spredtes vi, lige da uvejret nærmede sig. Før jeg nåede mit telt,
kom vinden, og snart blæste der en hel kuling med stærk regn, hagl, lyn og torden.
Det fortsatte i en time og aftog så noget. Alle teltene i vores kompagni undtagen mit og
(John) Packs var blæst ned. Regnen slog gennem vognenes dække og gennemblødte
familierne og deres ejendele.
Tirsdag den 7. Nu til morgen er det smukt, men koldt og blæsende. Jorden er
stivfrossen og der er betydelig meget is. Mange af teltene ligger stadig ned, og alting
rundt omkring viser, at uvejret var meget kraftigt."2
"Kom, kom, Guds folk"
Den 15. april fik ældste William Clayton besked fra Nauvoo om, at hans hustru havde
født en "dejlig tyk dreng den 30. marts", men hun var meget syg af koldfeber og