Hent - Velkommen til Steffen & Helles bibliotek

Side 26
" ... personerne, som viste sig for ham (Joseph Smith) var virkelige mænd ... Den ting,
som jeg ønsker at indprente jer, er, at Gud er virkelig, en Person af kød og ben ...
Kristus er det samme, men Den Helligånd er en åndelig person ... Gud den Almægtige,
Jesu Kristi Fader, Faderen til vore ånder, himmelens og jordens Skaber nedlod sig til
at komme ned til denne vor moder jord personligt sammen med sin elskede Søn og
viste sig for Joseph Smith ... Det er mit vidnesbyrd til Dem ... Jeg ved, hvad jeg taler
om angående disse kendsgerninger."s
"Joseph Syn forkastet"
Om Josephs oplevelse med sin tidligere ven, methodistpræsten, muligvis hans
velærværdighed Lane, skriver han: "Nogle få dage efter at jeg havde haft dette syn, var
jeg tilfældigvis i selskab med en af methodisternes prædikanter, som tog virksom del i
den omtalte religiøse vækkelse, og da jeg talte med ham om religion, fik jeg anledning
til at fortælle ham om synet, jeg havde haft. Men hvor forbavset blev jeg ikke ved hans
adfærd, han behandlede ikke alene min beretning løseligt, men med stor foragt, og
sagde, at det var alt sammen af djævelen, at der ikke skete noget sådant som syner
og åbenbaringer i disse dage, at alt sådant var ophørt med apostlene og at slige ting
ikke ville ske mere.
Hvorledes det var eller ikke, så mærkede jeg snart, at min fortælling havde vakt
stor fordom imod mig blandt de religiøse og forårsagede en forfølgelse, der vedblev
at tage til, og omendskønt jeg var en uanselig dreng i fjorten-femten års alderen, og
mine omstændigheder i livet var sådanne, som gjorde mig ringe og ubetydelig i verden,
lagde dog fornemme mænd mærke nok til mig til at opvække den offentlige stemning
imod mig, hvad der forårsagede en stærk forfølgelse, som efterhånden blev almindelig
iblandt alle sekterne. Alle var enige om at forfølge mig." 9
Frygtløs i sit vidnesbyrd
"Det har ofte bragt mig til alvorligt at overveje, både den gang og siden, hvor forunderligt
det var, at en simpel dreng på lidt over 14 år, som var nødsaget til at erhverve sig et
tarveligt udkomme ved sit daglige arbejde, skulle anses for vigtig nok til at hendrage de
stores opmærksomhed på sig i datidens mest populære sekter og fylde dem med den
stærkeste forfølgelses- og modstandsånd. Men enten det var forunderligt eller ikke, så
var det dog således, at det ofte forårsagede mig stor sorg.
Thi jeg vidste, at hvad der end kunne indvendes, havde jeg dog haft et syn. Jeg har
siden tænkt, at jeg følte ligesom Paulus, da han forsvarede sig for Kong Agrippa og
fortalte om det syn, han havde, da han så et lys og hørte en røst, men der var kun få,
som troede ham. Nogle sagde, at han talte usandhed, andre at han rasede, og han
blev derfor hånet og bespottet, men alt dette tilintetgjorde ikke virkeligheden af hans
syn. Han havde set et syn, det vidste han, og al forfølgelse under himmelen kunne ikke
forandre dette; og om end de ville forfølge ham til døden, vidste han dog, og ville vide
til sit sidste øjeblik, at han både havde set et lys og hørt en røst tale til sig, og den hele
verden kunne ikke få ham til at tænke eller tro anderledes."
"Hvorfor forfølge mig?"
"Således var det også med mig. Jeg havde virkelig set et lys og midt i det lys to
personer, og de talte virkelig til mig, og endskønt jeg blev hadet og forfulgt, fordi jeg
sagde, at jeg havde set et syn, var det ikke desto mindre sandt, og mens de hadede mig