Hent - Velkommen til Steffen & Helles bibliotek

Side 257
Missouri og Illinois. Jeg sagde, at dette spørgsmål kunne stilles: 'Er det klogt for os at
indrulleres for at forsvare vort land?' Hvis vi svarer bekræftende, er alle rede til at gå.
Antag, at vi fik lov til at komme ind i Unionen som en stat og regeringen ikke indkaldte
os, så ville vi føle os tilsidesat. Lad 'mormonerne' være de første til at sætte deres
fødder på Californias jord. Kaptajn Allen har påtaget sig det ansvar at sige, at vi kan
bosætte os på Grand Island, indtil vi kan fortsætte vor rejse. Dette er det første tilbud
vi nogensinde har fået fra regeringen til vor gavn.
Jeg foreslog at de fem hundrede frivillige blev mønstret, og jeg ville gøre mit bedste
for at sørge for, at alle deres familier blev ført fremad, så vidt min indflydelse rakte, og
give dem mad, når jeg selv havde noget at spise ...
Hvis vi ønsker det privilegium at drage hen, hvor vi kan dyrke Gud efter vor
samvittigheds bydende, må vi rejse bataillonen. Jeg siger, at det er rigtigt, og hvem
bekymrer sig om, at vi skal ofre vor bekvemmelighed i nogle få år. Jeg ville hellere have
påtaget mig at rejse 2000 for et år siden på 24 timer end 100 på en uge nu ... Vi vil
kalde kompagnierne ud, og hvis der ikke er unge mænd nok, vil vi tage gamle mænd,
og hvis der ikke er nok, vil vi tage kvinder."' Præsidentens tale blev mødt med bifald;
der blev givet løfte om de "500 mænd".
Lederne hejste straks "Stars and Stripes" og kaldte på frivillige. Inden 19. juli var 549
mormoner blevet registreret til tjenesten. Bataillonen, som blev sat under kommando
af kaptajn Allen, begyndte straks at forberede sig til sin 3000 kilometer lange march
gennem Mexico og California.
Tak sendt til regeringen
Den 9. august 1846 sendte Kirkens ledere følgende takkeskrivelse til Præsident James
K. Polk: "Besluttet, at dette folks tak overbringes til Præsident Polk for hans venlige
tilbud om at overføre fem hundrede af vore brødre til deres bestemmelsesland under
kommando af oberst Allen ...
Besluttet, at så snart vi er bosat i det Store Lavland mellem Bjergene, er det vor
beslutning at sende en ansøgning til de Forenede Stater om en territorial Regering,
grænsende mod nord til de engelske og mod syd til de mexikanske områder, og mod
øst og vest af højdepunkterne i Rocky Mountains og Cascade Mountains."4
Den Støre Dal valgt
Det bør her berettes, at ved at undersøge dagbøgerne om bevægelsen mod vest, er
man overbevist om, at den "Store Dal" eller "Salt Lake Landet" definitivt var blevet valgt
som de helliges fremtidige hjem. Ved et rådsmøde af de Tolv Apostle i september 1845
havde de foreslået, at 1500 mænd blev sendt ud for at udforske Salt Lake-Dalen til
de helliges komme. Og den 8. marts 1846 havde Brigham Young rådet rådet til, at
et pioner-kompagni blev sendt i forvejen for at så afgrøder i den Store Dal. "Vi må
konstatere, hvor mange mænd, der kan gå i forvejen fra lejren, efterladende deres
familier et eller andet sted på vejen, så de kan rejse så hastigt som muligt; tre hundrede
mænd ønskes til denne ekspedition."5
Brigham H. Roberts skriver: "Det var afgjort i Brigham Youngs og hans
medarbejdere, de Tolv Apostles sind, at 'Det Store Lavland ved Rocky Mountains'
var bestemmelsesstedet for det folk, som de førte mod vest, ikke Oregon og ikke
bjergskråningerne i California ved Stillehavet."6