Hent - Velkommen til Steffen & Helles bibliotek

Side 347
den 23. juli, ankom dertil, blev de skuffede over at få at vide, at guvernør Young og
to-tre tusind hellige, ledsaget af seks hornorkestre fra forskellige byer i Utah, var i
Brighton, Big Cottonwood Canyon, fyrretyve kilometer mod sydøst, for at fejre Utahs
ti-års jubilæum.
"Stars and Stripes"
Det var middag - frokosttid - den 24. juli, da de tre rejsetrætte sendebud, ledsaget af
dommer Elias Smith, Salt Lake Citys postmester, kom ind i Silver Lake-lejren. Før de
kom, herskede der lykke! Mange grupper var ved at spise frokost, andre sejlede i både
på søen, medens nogle dansede i barakkerne - "der var belagt med gulvbrædder til
festen". Og viftende majestætisk over festlighederne var der fire store amerikanske
flag, der vajede fra høje grantræer og to nærliggende bjergtinder.5
Det alarmerende budskab
Major Smoot og hans ledsagere aflagde straks deres overraskende rapport til
Præsident Young, som sammenkaldte Kirkens ledere til et råd for at høre nærmere
enkeltheder. Da mødet var forbi, tilrådede Præsident Young, at de muntre grupper
skulle fortsætte uforstyrret indtil solnedgang; på den tid skulle de imidlertid kaldes
sammen for at høre hele historien om den sig nærmende hær.
Blandt dem, der har rige minder om dette, var der tre bedsteforældre til forfatteren
af denne bog - Horace S. Eldredge, Sarah W. Eldredge og Susan Noble Grant. Af to af
disse bedstemødre har forfatteren hørt mange uudslettelige udtryk, der viser den store
rædsel, der greb festdeltagerne i Silver Lake, da de fik det budskab, som major Smoot
og hans ledsagere bragte.
Ved slutningen af mødet instruerede general Daniel H. Wells, overhovedet for de
bevæbnede styrker i Utah Territoriet, de hellige om at være modige og frygtløse og
ikke tilkendegive nogen bekymring, unødvendig ængstelse eller ophidselse. Han gav
også ordre angående opbrydningen af lejren næste morgen og hvordan de skulle følge
den ensporede kørevej ned gennem den stejle bjergkløft.
Da mødet var hævet, vendte mange af de yngre tilbage til deres festligheder; men
de ældre, de som havde lidt under bevæbnede styrkers overgreb i Missouri og Illinois,
samledes i grupper og stillede spørgsmål, som ikke var til at svare på.
Spredte enheder hjemkaldt
Efter at være vendt tilbage til Salt Lake City udstedte Præsident Young ordrer, der
kaldte alle mormonmissionærer hjem, også tusind hellige fra San Bernardino Valley,
California, og de fra Carson City, Nevada, så vel som nybyggerne fra Salmon River
distriktet, Idaho. Disse folk, som bragte med sig de madvarer, de havde kunnet samle,
samt våben og ammunition, forlod deres hjem og deres marker - ja, alt hvad der ikke
kunne læsses på vogne eller drives til fods til Salt Lake City. En skribent til Los Angeles
Atlas erklærer, at de "drager afsted uden knurren og med ansigter, der er oplyst af
barsk glæde ... Der er ikke en linie i en mormons ansigt, som ikke udfordrende siger:
'Vi vil dø, før vi underkaster 0s.'".6
Overalt i Bjergene opbevarede hver familie omhyggeligt deres forråd - intet korn blev
brugt til foder til dyrene, og intet solgt til forbipasserende emigranter.