Hent - Velkommen til Steffen & Helles bibliotek

Side 409
artikler, der skildrede Utah-pionererne og deres utrolige resultater. Overalt i de vestlige
stater blev "Dette er stedet" til et ordsprog: "Dette er stedet" stod på ethvert førerbevis
i Utah for 1947; det blev klistret på vindspejlet på tusinder af vestlige biler; det blev
trykt på "125 millioner 3-cents frimærker, purpurfarvede, der viste Brigham Young, som
skuer ud over Saltsødalen og udtaler 'Dette er stedet'"4.
Guvernørernes konvent
Midt under hundrede-års festlighederne samledes femogfyrre guvernører og deres stab
fra de mange stater i Unionen, såvel som guvernørerne fra Hawaii og Alaska, fra 12. til
18. juli i Salt Lake City til deres niogtredivte årlige konvent. Under disse forhandlinger
var Præsident George Albert Smith vært for denne kongres ved en stående souper
i sit skyggefulde hjem og park i det sydøstlige Salt Lake City. En så mindeværdig
aften med venskabelige udvekslinger af hilsener og uindskrænkede komplimenter var
en epokegørende begivenhed - en komsammen, der blev kendt vidt omkring, og som
Kirkens ledere hundrede år tidligere næppe kunne have drømt om.
Pioner-karavane af camouflerede biler
Tidligt om morgenen den 14. juli 1947 forlod en karavane af tooghalvfjerds biler,
camouflerede med udskårne papstykker og billeder for at få dem til at ligne oksetrukne
overdækkede vogne, Nauvoo, ad den gamle Mormonvej til Salt Lake City, Utah.
Medlemmerne af dette iøjnefaldende selskab - 143 mænd, tre kvinder og to børn - var
efterkommere af 1847pionererne.
På grund af Utahs vidtstrakte reklamekampagne mødte hurraråbende skarer disse
moderne oksespand, efterhånden som de hastede vestpå fra by til by. Men det var
intet mindre end ovation, der mødte karavanen i Gering, Nebraska, hvor fyrretyvetusind
tilskuere jublede lystigt, da mormonernes "pionervogne" sluttede sig til Gerings
festparade gennem byen.
Den 22. juli 1947 - nøjagtigt hundrede år efter at de første pionervogne kom ind
i Saltsødalen - speedede disse sønner af Utah Pionererne deres motorvogne ud af
bjergene og ned gennem de jublende mure af tilskuere til Brigham Young Monumentet
for enden af Main Street, hvor de "spændte deres forspand fra", lavede aftensmad, og
lystigt deltog i en triumferende række af festligheder.5.
Det store monument afsløret og indviet
De imponerende festligheder ved afsløringen og indvielsen af det "Største monument
i verden", ja, i virkeligheden "femten monumenter i et", med "Dette er stedet"
udhugget øverst mod toppen af den centrale granitsøjle, var toppunktet for alle
festligheder i hundredeåret. I mange kilometers længde nedenfor mundingen af
Emigration Canyon blokerede den største skare i Utahs historie gaderne fra side til
side. Klokken halvti om morgenen - nøjagtigt på dagen et år efter, at han havde lagt
den første sten til monumentet - annoncerede Præsident Smith indledningsbønnen
ved viceformanden for Hundredeårs-jubilæets Exekutiv-Komite, dommer William
H. Reeder. Taler, udsendt over højttalere, blev holdt af Kirkens Præsidentskab
- George Albert Smith, J. Reuben Clark, jr., og David O. McKay. Derefter kom
afsløringsceremonien, anført af John D. Giles, sekretær for Monument-kommissionen.
Så vidt muligt blev de femten bronzegrupper afsløret af direkte efterkommere af
de helte, der var afbildet på monumentet. Da dette var til ende, opsendte Præsident