Hent - Velkommen til Steffen & Helles bibliotek

Side 307
... ved bredden af City Creek. jeg stirrede på det omgivende landskab med særlige
følelser i mit hjerte. jeg følte det, som om det var det sted, som jeg så længe havde
søgt efter."15
Dalen udforskes
Efter mørkets frembrud den 21. juli sluttede Orson Pratt sig til sit kompagni ved
mundingen af Emigration Canyon. Tidligt den næste morgen, torsdag den 22. juli, drog
ældste Pratt og otte ryttere afsted for at søge efter et frugtbart sted til at pløje og tilså.
Før de valgte noget drog de imidlertid vidt omkring. Efter at være kommet så langt nord
på som Beck's Hot Springs, drejede de mod sydvest til Jordan-floden. Skønt de fandt
store strækninger fugtig jord, var den alkalisk og tydeligt ufrugtbar. "På andre steder",
forklarer Pratt, "var græsset, skønt jorden var god, næsten tørret ud af mangel på væde.
Vi fandt de mest tørre steder oversvømmet af meget store fårekyllinger, omtrent på
størrelse med en tommelfinger."
Sent samme eftermiddag udvalgte rytterne et bredt stykke land med salviebuske til
at pløje og tilså ved den sydlige gren af en bjergstrøm. Så vendte de tilbage og traf
deres kompagni i den åbne dal omtrent otte kilometer fra deres nattelejr.
Det forjættede land indviet
Tidligt den næste morgen, den 23. juli, førte Orson Pratt sit kompagni til det
udvalgte salvie-land, der lå umiddelbart nord for det sted, hvor den nuværende By og
Amts-Bygning ligger. Idet brødrene dannede en kreds, løftede han sine hænder mod
himlen og fremsagde en højtidelig bøn som tak til Gud, fordi Han havde bevaret dem på
deres rejse og havde ført dem til denne udvalgte forjættelsens dal. Derefter velsignede
han, ved sit apostelskabs myndighed, jorden, at den ville yde i overflod.
Den første pløjning
Efter indvielsesbønnen forberedte tre mænd - William Carter, Levi Kendall og biskop
Seth Taft - pløjningen af jorden. Enogfyrre år senere, den 17. juli 1888, blev William
Carter, som det var lykkedes at vende den første plovfure den 23. juli 1847, belønnet
med en "Guldmedalje" af Arthur Pratt, formand for Old Folks' Committee.
I sin svartale dvælede ældste Carter ved minderne: "Den 23. juli 1847 satte jeg min
plov i jorden på den sydlige side af Trettende Ward overfor Tuft's Hotel, på vestsiden
af blokken (Tuft's Hotel lå på 132 East 3. South Street), idet pløjningen blev udført
tværs over gaden ved det sydvestlige hjørne af blokken (det nuværende sted for Centre
Teatret). Levi Kendall og biskop Seth Taft satte deres plov i jorden og brækkede deres
plovstang. Dette var nær ved lejren, og de kunne ikke pløje længere mod syd. jeg
pløjede omtrent en halv acre, før noget andet oksespand kom. Dette fandt sted omkring
middag."16
Moderne overrisling
I lydighed mod Præsident Youngs instruktioner lavede pionererne en dæmning i
bjergbækken og oversvømmede den hårde jord. Ved solnedgang havde William
Carter og hans gruppe pløjet og harvet to hektarer til såning. Således begyndte
mormon-pionererne på denne varme juli-dag, med temperaturen stående på "hundrede
grader" (Fahrenheit), at skrive det første kapitel af moderne overrisling i Amerika.