Hent - Velkommen til Steffen & Helles bibliotek

Kommanderet til at holde hæren ved Green River
Side 348
Tre uger efter festlighederne ved Silver Lake marcherede det første detachement
af Utah-soldater under oberst Robert T. Burton mod South Pass; desuden blev en
anden gruppe sendt til Fort Hall for at bevogte den nordlige indgang til Saltsødalen,
men hovedhæren, der talte 1250 mænd, begyndte at forstærke Echo Canyon og
andre strategiske bjergpas. Disse mormonsoldater var instrueret om "ikke at udgyde
blod", men at gøre alt for at holde hæren ved Green River, indtil forbundsregeringen
undersøgte de falske anklager. De skulle holde tropperne tilbage ved at drive heste
og muldyr ud, skræmme kvæget, afbrænde græs, buske og selv vogntog og andre af
hærens forsyninger, ødelægge vadesteder og blokere fjeldkløfter.7
Ingen tillid til hærens pøbel
Apostel Orson F. Whitney angiver grundene til, at de hellige havde mistillid til hærens
officerer og deres plyndrende medløbere: "Brigham Young ... havde ikke mere tillid til
general Harney (eller Johnston) og hans tropper, end han ville have haft til general
Lucas og hans milits (i Missouri) eller til oberst Brockman og hans anordninger (i
Nauvoo) ... Han agtede ikke, hvis han kunne undgå det, at være vidne til en gentagelse
af rædslerne i Far West og Nauvoo. Han ville ikke roligt underkaste sig til enten at blive
forræderisk myrdet, som Joseph Smith blev det efter sagtmodigt at have overgivet sig,
eller at se en bevæbnet styrke, nedsunket i fordomme og had og understøttet af den
følelse af had, som dengang var fremherskende overalt i nationen, sluppet løs for at
påtrykke et ubevæbnet og hjælpeløst samfund sin vilje.
Han besluttede at modstå hæren så længe som muligt og håbede i mellemtiden på,
at regeringen ville indse sin fejltagelse eller i det mindste beordre en undersøgelse,
hvorefter tropperne ville blive trukket tilbage, før et virkeligt sammenstød havde fundet
sted. Hvis det slog fejl, var han besluttet på at lægge landet fuldstændig øde, at lade
sit folk sætte ild til deres byer, og efter at have trukket sig tilbage en masse til bjergene
i den sydlige ørken, efterlade et andet Moskva i flammer for øjnene af en sejrende og
dog overvunden fjende."8
"Beauty and Booty" (Skønhed og bytte)
John Taylor og George A. Smith af de Tolvs Råd, som af det Første Præsidentskab var
blevet indsat som særlige rådgivere til general Daniel H. Wells, rejste gennem bjergene
og holdt nadvermøder med mormonsoldaterne og formanede dem til at stå fast og
trofast holde ud i deres skjulesteder. Som vogtere på Zions tårne måtte de være dristige
og frygtløse; som mænd, der holdt det hellige præstedømme, måtte de vide, hvem de
stolede på.
År senere, i 1868, sagde Præsident John Taylor, da han forklarede for Shuyler
Colfax, de Forenede Staters vicepræsident, hvorfor mormonerne modstod de
Forenede Staters hær med en så forenet, ubøjelig hårdnakkethed: "Vi var alle godt
underrettet om formålet med hærens komme. Vi havde mænd i alle deres lejre og vidste
hvad der var hensigten. Der var en fortsat pralen blandt mændene og officererne, selv
før de forlod Missouri-floden, om hvad de havde i sinde at gøre med 'mormonerne'.
Husene blev udpeget, som bestemte personer skulle bo i; gårde, ejendomme og
kvinder skulle fordeles. 'Beauty and Booty' (skønhed og bytte) var deres feltråb.
Vi skulle have endnu en stor 'mormon'erobring, og vore huse, haver, frugthaver,
vinmarker, marker, hustruer og døtre skulle være byttet.".9