Hent - Velkommen til Steffen & Helles bibliotek

Negative meninger
Side 304
Senatorerne McDuffie fra South Carolina og Sneddon fra Virginia, samt Washington
Irving i hans Captain Bonneville's Adventures forudsagde, ligesom Brannan og mange
andre, intet andet end fiasko for enhver, der var tåbelig nok til at prøve at slå sig
ned i området ved Rocky Mountains. I Senatet anførte McDuffie: "Ja, mine herrer, til
hvad nytte er dette land til landbrugsformål? Til det formål vil jeg ikke give en snus for
hele territoriet. Jeg ville ønske til Gud, at vi ikke ejede det ..."5 Irving skriver, at selv
"græsgangene, som findes der en vis del af året, snart visner i den tørre atmosfære og
efterlader intet andet end trøstesløse ødemarker ... der er intet til at friste menneskets
begærlighed."6 Sneddon berettede senere, at den Store Dal "var blevet overladt til
mormonerne for sin værdiløshed."7 Og Waite erklærede, at Brigham Young havde ført
sit folk "til et land, som var så ufrugtbart som Saharas ørken og så blottet for vegetation
som Gibraltar-Klippen."8
Når Bridgers handelsstation
Vi vender nu tilbage til Green River-lejren den 5. juni 1847 og ser straks frivillige starte
på vej tilbage for at hjælpe det andet selskab af hellige - 1690 mænd, kvinder og børn
- som var to måneder bag Brigham Young. Pionererne bevægede sig så fremad, og
den 7. juli nåede de det historiske Fort Bridger, som i henhold til Egans dagbog "bestod
af to bjælkehuse, tolv meter lange hver, og forbundet med en bås til hestene, omkring
tre meter høj, og bygget ved at anbringe pæle tæt sammen i jorden. Der er adskillige
indianerhytter i nærheden og en hel mængde små børn, som legede rundt omkring.
Indianerne siges at være af Snake-stammen."
Orson Pratt giver følgende interessante beskrivelse: Deres huse "var med lertag ...
Antallet af mænd, squaws og halvkastebørn ... kan være omkring halvtreds eller tres."9
Andre dagbøger beretter, at "myggene er utallige ... besværlige for mennesker og dyr."
Nu, da Jim Bridger var borte, var stationen kun af lille interesse for mormonerne.
Smedien var uden værktøj, desuden var stedet i almindelighed forsømt, så derfor kørte
pionererne omtrent en kilometer forbi det gamle fort, før de slog lejr. Den næste dag
kommenterer Wilford Woodruff: "Om eftermiddagen gik jeg til Bridgers hus og byttede
min flintbøsse med fire bøffelskindskapper, som var store, pæne og vel forarbejdede."
Major Egan: "8. juli. Vi syntes det var bedst at standse her i dag for at sætte nogle
hjulringe på ... Jeg handlede to rifler bort ... for nitten bukkeskind og tre elsdyrskind og
nogle andre artikler til at lave mokkasiner af." Dagbøgerne beretter, at det var koldt om
natten; at der to forskellige morgener var "en kvart tomme tyk is på vandspandene."
Rapporter viser, at dette berømte gamle Fort Bridger, der var oprettet i 1843, var
bekvemt beliggende ved Black-grenen af Green River. Da det var omgivet af lunde af
balsampopler og et netværk af krystalklare vandløb og bjergenge, var det blevet en
vidt berømt havn for handelsfolk, pelsjægere og emigranter - et historisk mødested i
Bjergene.
Goodyears rapport
Efter at have forladt Bridgers handelsstation den 9. juli rejste pionererne mod vest til
Bear River, hvor de mødte den rødhårede Miles Goodyear og flere af hans kammerater,
som var kommet op ad ruten langs Weberfloden fra Goodyears tildelte stykke land