Hent - Velkommen til Steffen & Helles bibliotek

Det dårlige land, Wyoming
67. Kapitel
Pionerer og pelsjægere mødes
Side 296
Lørdag den 19. juni drog pionererne, efter at have rejst 35 kilometer, deres længste
march til dato, ind til de magreste lejrpladser på hele deres rejse. "Vandet ... er så
dårligt, at kvæget ikke vil drikke det", beretter Clayton, og hele stedet er et land af
"natron og det lugter overordentligt modbydeligt ... moskitoerne er i sandhed meget
slemme på dette sted, hvad der bidrager til det hæslige, ensomme sceneri rundt
omkring." To okser var nær ved at blive begravet i dyndet, da de prøvede på at drikke
i en af sumpene. "Hele landet rundt omkring", forklarer han, "er fuldstændig blottet for
tømmer, ikke et træ ses, heller ikke en busk, der er større end den vilde salvie."
Vejen næste dag fortsatte gennem flere af disse dårlige landstrækninger. Natronen
og brakvandet bragte døden over adskilligt kvæg og sygdom til pionerlejren.
Independence Rock og South Pass
Pionererne forlod de alkaliske distrikter og bevægede sig mod sydvest et par dage til
Sweetwater-floden - en klar, funklende strøm, tredive meter bred og en meter dyb ved
vadestederne. Ifølge W. A. Ferris var denne flod oprindelig kendt ved sit franske navn
"Eau Sucres" (Sukkervandet) eller "Sugar Water", betegnet sådan, fordi et pakmuldyr
med sukker engang var forsvundet i floden.'
I nærheden af Independence Rock, som havde fået dette navn af tidligere
emigranter, som klatrede op på dens top den Fjerde Juli, satte brødrene en vejviser:
"Til Fort John (nemlig Laramie) 175 1/4 miles. Pionererne, 21. juni 1847. W. R. (W. R.
- Willard Richards, Kirkens historieskrivers, initialer).
"Da vi nåede til sydsiden af højen den 23. juni", siger Clayton, "blev vi pludselig hilst
velkommen af en meget tydelig udsigt til Wind Riverkæden i Rocky Mountains, der
tårnede sig højt op i luften og fuldstændig hvid af sne.".
Den næste aften, medens pionererne var ved at slå lejr, dræbte en bøsse, der ved
et uheld gik af, Præsident Youngs værdifulde ridehest. Fra denne lejrplads gik vejen
mod South Pass opad og blev mere vanskelig for hver dag. Sweetwater-floden svandt
snart ind til en lille bjergstrøm. Lørdag den 26. juni drog karavanen ind i den store
"U"-formede åbning i bjergene - det berømte South Pass, som blev opdaget af Ashleys
pelsjægere treogtyve år tidligere.
Pionererne var nu på den Kontinentale Skillelinie - det sted, hvor vandet løber mod
øst og vest - noget til Atlanterhavet, noget til Stillehavet. Luften var kølig og oplivende.
De kørende, som var sikre på, at deres værste klatren opad var forbi, lykønskede
hinanden. Medens lejren hvilede, anbragte Orson Pratt dette skilt: "7,085 fod over
havet, 821 miles til Winter Quarters." (7,085 fod = 2125 meter, 821 miles = 1313
kilometer).
Råd fra bjergbestiger
Ved Pacific Springs, tre kilometer vest for skillelinjen, kom den berømte bjergbestiger
major Moses Harris den 27. juni ind i lejren og udtalte stolt, at han var en af de