Hent - Velkommen til Steffen & Helles bibliotek

Side 417
tak for Profeten du sendte", bød Præsidenten og hans selskab velkommen. Folk
sværmede på perronerne og på taget ovenover ... alle ivrige efter at fæstne deres
øjne på ham og om muligt trykke hans hånd ... Præsident McKay blev interviewet
af repræsentanter for den sydafrikanske presse og den afrikanske avis."5 Under den
sydamerikanske tur og rejsen hjem var Robert R. McKay Præsidentens sekretær.
Besøger missionerne i Stillehavet
Kirkens medlemmer i missionerne i det fjerne Stillehavsområde var overvældede af
glæde i januar og februar 1955, da de havde den strålende anledning til for første
gang at trykke deres Kirkes elskede Præsident i hånden. Denne 62.000 kilometer
lange rejse til missionerne i Stillehavet blev foretaget af Præsident McKay og hans
hustru og Kirkens missionær-rejsebureauleder, Præsident Franklin J. Murdock. Disse
tre forlod Salt Lake City den 2. januar og vendte tilbage den 15. februar. I Hamilton,
New Zealand, blev en tempelgrund udvalgt, templet skulle bygges så snart tegninger
kunne udarbejdes og godkendes. Under denne rejse holdt Præsidenten tooghalvfjerds
inspirerende taler til de hellige på øerne.
En røst taler trøst
"Da jeg var en lille dreng hjemme i mit barndomshjem, var jeg bange om natten," siger
Præsident McKay, som bærer følgende overbevisende vidnesbyrd: "En nat kunne jeg
ikke sove, og jeg forestillede mig, at jeg hørte støj rundt om huset. Moder sov i et andet
værelse. Thomas E. ved min side sov trygt. Mine følelser blev frygtelig oprevet, og jeg
besluttede at bede, som mine forældre havde lært mig.
Jeg mente, at jeg kun kunne bede ved at stå ud af sengen og knæle ned, og det
var en frygtelig prøve. Men til sidst kom jeg ud af sengen og knælede og bad til Gud
om at beskytte Mor og familien. Og en stemme, der var lige så tydelig for mig, som
min er det for jer, sagde: 'Vær ikke bange, intet vil gøre dig fortræd' ... Jeg siger, det
har været let for mig at forstå og tro på virkeligheden af Profeten Joseph Smiths syner.
Det var let for mig i min ungdom at acceptere hans syn, at Gud Faderen og Hans Søn
Jesus Kristus viste sig for den bedende dreng ... Det var let for mig at tro, at Moroni
kom til ham der i det værelse. Himmelske Væsener var virkelige lige fra min barndom
af ... Jeg ved, at de syner var virkelige, og at Joseph Smith var en Guds Profet, og når
vi siger dette, betyder det, at vi ved, at Jesus lever, at Kristus er vor Forløser, og at
dette er Hans Kirke."6
"Bær vidnesbyrd om, at Joseph Smith er en Guds Profet"
Præsident McKay bevidner: "Jeg ved, at Herren har samkvem med sine tjenere. Jeg har
ikke betvivlet denne kendsgerning, siden jeg var dreng og hørte min faders vidnesbyrd
angående den åbenbaring, som kom til ham om guddommeligheden af Profeten
Josephs mission ... Når han begyndte at prædike i sit fødeland og bar vidnesbyrd
om Jesu Kristi evangeliums gengivelse, bemærkede han, at folket vendte sig bort fra
ham. De var bitre i deres hjerter over alt hvad der havde med Mormon at gøre, og
navnet Joseph Smith syntes at vække modstrid i deres hjerter. En dag fandt han ud
af, at den bedste måde til at få fat i disse mennesker ville være blot at forkynde de
enkle principper, vor Herre Jesu Kristi forsoning, evangeliets første principper, og ikke
bære vidnesbyrd om evangeliets gengivelse. Først kom det ganske simpelt som en
forbigående tanke, men dog havde det indflydelse på hans fremtidige arbejde. I løbet