Hent - Velkommen til Steffen & Helles bibliotek

Side 263
En søn, som blev født, før skibet rundede Kap Horn, fik navnet "John Atlantic Burr",
medens en datter, der blev født på vestkysten af SydAmerika, fik navnet "Anna Pacific
Robbins". Af de ti hellige, som døde på havet, blev ni begravet i havet.
Uvejr på havet
"Med hensyn til rejsens behagelighed", fortsætter Joyce Crocheron, "så mødte vi
skuffelser, for engang fik vi vindstille i lang tid i troperne, og en anden gang blev vi 'holdt
fast under dækket' under et frygteligt uvejr. Kvinder og børn blev om natten surret fast
til deres senge, for de kunne ikke blive der på nogen anden måde. Inventar rullede frem
og tilbage til fare for liv og lemmer. Bølgerne fejede hen over dækket og nåede endog
kahytterne ... Deres eneste lys kom fra to lamper, som hang udenfor i forhallen, og de
var svage og svingede frem og tilbage efter skibets bevægelser. Børnenes stemmer,
som skreg i mørket, mødrenes stemmer, som beroligede eller skældte ud, mændenes
stemmer, som hævede sig over de andres, altsammen blandet med den kvalfulde
klynken og råb fra de syge om hjælp, og over det hele vindens brølen og uvejrets hylen,
udgjorde en ubeskrivelig scene og skabte en ubeskrivelig følelse.
Den virkning og de følelser, der skabtes, var på sådanne tidspunkter så elendig, at
hos nogle af os ville visheden om døden ikke have vakt os til at gøre noget for at redde
livet for vort vedkommende. Og dog, selv der var der under sådanne scener nogle få,
som var muntre og søgte at trøste andre, og de mistede aldrig et øjeblik troen på, at
de ville nå deres rejses ende. Ved en bestemt lejlighed, under et frygteligt uvejr, kom
den gode, gamle kaptajn ned med et alvorligt ansigt. Passagererne samledes rundt om
ham for at få fat i hans ord midt i hele forvirringen. Han sagde: 'Mine venner, der er et
tidspunkt i ethvert menneskes liv, hvor det er på sin plads, at han bør berede sig til at
dø. Den tid er kommet for os, og med mindre Gud lægger sig imellem, vil vi alle gå til
bunds; jeg har gjort alt, hvad der står i min magt, men dette er den værste kuling jeg
nogensinde har været ude for, så længe jeg har været kaptajn på et skib.'
En kvinde, der var fuld af tillid og nidkærhed, svarede ham: 'Kaptajn Richardson, ...
jeg er ikke mere bange, end om vi var på det faste land.' Kaptajnen stirrede på dem i
stum forbavselse og forlod dem. Da han gik op ad trappen, udbrød han: 'Disse folk har
en tro, som jeg ikke har,' og tilføjede til en anden herre, 'De er enten tåber og frygter
intet, eller også ved de mere end jeg gør.'
Den storm gik over, og vi mødte en anden ud for Kap Horn, i hvilken en af
sømændene blev skyllet overbord. Der gik så lang tid før hjælpen nåede ham, at
næsten alt håb var ude. Da han blev reddet og kom til sig selv, sagde han, at han
befandt sig så langt borte fra skibet, at han mistede håbet og overgav sig til bølgerne, da
han så et bræt flyde hen imod sig, og hans styrke kom øjeblikkelig tilbage. En sømand,
som under det samme uvejr klyngede sig til en mast, sagde, at bølgerne til tider var så
høje på dækket, at de fejede hen over hans kinder og tvang hans ben bort under ham,
så han sommetider ikke vidste, om han var ombord eller ude i havet. Det var under et
uvejr, at Mrs. Laura Goodwin gik ned ad en trappe, da hun blev kastet hårdt fremad,
hvad der forårsagede for tidlig nedkomst med døden til følge."3.
San Franciscos havn
Efter at de havde forladt Hawaii-øerne, "blev drikkevandet tykt og slimet," siger
historikeren, "så det måtte sies mellem tænderne, og smagen var rædselsfuld. En halv
liter om dagen var rationen for hver person til at tage med til kahytten.