Rapportering af utilsigtede hændelser - Kommunikationsforum

17 Afhandlingens samlede kvalitet
Inden vi kan sætte det sidste punktum for dette speciale, må vi forholde os til kvaliteten af
vores arbejde. Flere spørgsmål trænger sig i denne forbindelse på. Har vi været tro mod vores
egen metode? Har vi udvalgt og brugt empiri og teori forsvarligt og tilfredsstillende? Kan
SST bruge vores strategiske anvisninger i praksis?
17.1 Reliabilitet
Vi mener, at vi har opstillet de præmisser, der ligger til grund for vores undersøgelse så klart,
at andre på baggrund af disse vil kunne gennemskue og foretage en lignende undersøgelse og
nå frem til samme resultater. Vi har i metodeafsnittet grundigt ekspliciteret vores valg og
overvejelser forud for vores empiriske undersøgelse. Fx er alle informanter blevet stillet de
samme spørgsmål på baggrund af interviewguiden (bilag 4). Vi har ekspliciteret vores valg
og overvejelser i forbindelse med kodning, fortolkning og analyse af empirien, ligesom vi har
forklaret teorierne og ekspliciteret i analysen, hvordan de er blevet brugt.
17.2 Tilstrækkelighed
Tilstrækkelighed omhandler, hvorvidt vores empiri har været så dækkende, at vi kan svare på
problemformuleringen. (Olsen, 1997: 231). Selvfølgelig kunne vi have foretaget flere
interviews, men spørgsmålet er, om det ville have givet os afgørende ny viden. Vi tror det
ikke. Til gengæld kunne vi have haft glæde af at have foretaget fokusinterview – det ville i en
diskurspsykologisk optik have været interessant. Ved et fokusgruppeinterview kunne vi have
fået bedre indsigt i personalets indbyrdes sprogbrug omkring rapportering. Vi valgte som sagt
denne interviewform fra, fordi Risø-rapportens resultater byggede på den. Desuden antog vi,
at informanterne ville være mere åbne i et enkelt-interviews. Det viste sig at holde stik langt
hen af vejen. Enkelte informanter var lukkede og tegnede et påfaldende pænt billede af deres
holdninger til rapportering af uh, men de fleste var villige til at tale åbent og ærligt om emnet.
Selv mener vi, at det hér er vores brug af Brenda Dervin, der har båret frugt. Vores interviews
kan dokumentere, at vi ikke har været for afsenderorienteret og ladet os styre af vores
forforståelser. Gennem dialog med informanterne er det lykkedes os at finde frem til
målgruppens syn på forhindringer og muligheder i forbindelse med rapportering af uh. Via
vores intensive tilgang har vi derfor fået en indgående forståelse for informanternes
holdninger og har fået øjnene op for nye problemer og muligheder. En del af disse holdninger
er dog først kommet helt frem i lyset, efter vi har brugt Kvales fortolkningsmetode, hvor vi
primært har fortolket på de to første niveauer.
Rapportering af utilsigtede hændelser 121