Rapportering af utilsigtede hændelser - Kommunikationsforum

12 Sundhedsstyrelsens rolle
The communication planner often loses sight of the communicative function of his or her role,
stressing instead its administration/organization aspects (Windahl, 1997: 120). I dette afsnit
vil vi forsøge at undgå denne faldgruppe ved at behandle en række centrale faktorer omkring
SSTs rolle som afsender af den kommunikation, der skal få sundhedspersonalet til at
rapportere uh.
12.1 Sundhedsstyrelsen skal definere uh
Vores interviews har vist, at sundhedspersonalet generelt er usikre på, hvad en uh er. Fx
spurgte en informant: Hvad er det for noget, vi skal rapportere (I 1: 1). Det er derfor klart, at
SST hurtigst muligt skal formidle en klar definition af, hvad en uh er.
Derudover ved størstedelen af sundhedspersonalet ikke præcist, hvordan de i praksis skal
rapportere. En informant udtrykker det således: Jeg kunne godt tænke mig, at der var nogle,
der sagde; man udfylder det sådan og sådan (I 4: 53). Derfor skal SST lave
rapporteringsskemaer og opfordre de lokale opinionsledere og rapporteringsansvarlige til at
forklare sundhedspersonalet, hvordan de skal rapportere.
12.2 Sundhedspersonalets syn på Sundhedsstyrelsen
Sundhedspersonalets syn på SST kan være en barriere for, at budskaber om rapportering vil
nå frem til sundhedspersonalet. Vores empiri peger på, at sundhedspersonalet ofte ser SST
som en fjern og udenforstående instans: Vi synes, at de kommer med nogle mærkelige
meldinger en gang i mellem. Så kalder vi dem Sundhedsforstyrrelsen (I 6: 94).
Det kunne tyde på, at SST fremstår som en lukket instans, der ofte ikke formår at nå ud til
sundhedspersonalet. Vi mener, at det kan skyldes den formelle kultur og det formelle
hierarki, der hersker i sundhedssektoren, samt den bureaukratiske kultur, der hersker i det
offentlige generelt. Dette har negativ indflydelse på kommunikationen. Dels er der risiko for
at sundhedspersonalet slet ikke vil læse materiale udsendt af SST. Og dels er der risiko for at
kommunikationen med Rogers' termer bliver heterofil, fordi sundhedspersonalet ikke føler, at
SST er en del af deres sociale system. Som ovenstående citat viser, har personalet nemlig
ikke altid forståelse for indholdet i SSTs kommunikation. Det tyder på, at der ikke er et fælles
værdisæt og en fælles sprogbrug. Vi søger at løse denne problemstilling ved at komme med
anvisninger til budskaber og kommunikationsmateriale, der tager højde for målgruppens
præmisser.
Rapportering af utilsigtede hændelser
64