Rapportering af utilsigtede hændelser - Kommunikationsforum

More documents

Recommendations

Info

10 Specialets metode og analysestrategi Her vil vi redegøre for de metodiske valg og overvejelser, vi har gjort os i forhold til vores undersøgelse. Det være sig valg i forhold til dataproduktion og databearbejdning, samt specialets validitet, reliabilitet og generalisérbarhed. 10.1 Dataproduktion - Generering af empiri Vi har valgt at basere vores målgruppeanalyse på såvel kvalitativ som kvantitativ empiri. Vi mener, det vil udstyre os med den bedste forståelse af målgruppen, så vi på bedst mulig måde kan udforme specialet og kommunikationsstrategien til SST. 10.1.1 Triangulering I vores undersøgelse analyserer vi kvalitative og kvantitative data. Det betyder, at vi både har et intensivt og et ekstensivt element. Det kaldes metodetriangulering og kan ifølge Østbye styrke en undersøgelse: "... en måte å styrke validiteten i et prosjekt er metodetriangulering" (Østbye m.fl., 1997: 101). Trianguleringen i vores undersøgelsesdesign skal altså bidrage til at gøre vores undersøgelse så valid som muligt. 10.1.2 Kvalitative data - intensiv tilgang At have en intensiv tilgang til sin undersøgelse vil sige, at man genererer forholdsvis få data, men at man til gengæld går i dybden med dem. I praksis gøres dette ved at gå kvalitativt til værks, og typisk ved enten at operere med enkeltinterviews eller fokusgrupper. Målet med en interviewundersøgelse er at opnå en indgående forståelse af informanternes oplevelser. Vores kvalitative data består af 18 enkeltinterviews. Vi valgte at foretage enkeltinterviews med informanterne for at få størst muligt indblik i deres tanker, følelser og handlinger. 10.1.2.1 Enkeltinterview eller fokusgrupper Da rapportering af uh er et følsomt emne for sundhedspersonalet, valgte vi at tale med folk i situationer, hvor de følte sig trygge. Det vil sige enkeltinterviews, hvor den interviewede ikke bliver påvirket af andre. Desuden havde Risø-rapporten allerede havde udstyret os med data fra fokusgruppeinterviews, og vi så derfor ingen grund til at gentage dette arbejde. 10.1.3 Kvantitative data - Ekstensiv tilgang At have en ekstensiv tilgang vil sige at generere forholdsvis mange data og fokusere på bredden. Det betyder, at man på baggrund af fx spørgeskemaundersøgelser forsøger at kvantificere sine data, så man kan slutte sig til generelle tendenser i undersøgelsesfeltet. Rapportering af utilsigtede hændelser 51
Vores kvantitative datagrundlag består af Risø-rapportens spørgeskemaundersøgelse. Vi har brugt undersøgelsen til at danne os et overblik over emnet og få indblik i, hvilke barrierer og problemstillinger målgruppen ser som de største ved rapportering. Vi vil senere i dette afsnit forholde os til Risø-rapportens resultater. 10.1.4 Interviewundersøgelsen Selve interviewundersøgelsen udgøres af 18 kvalitative enkeltinterviews. Interviewene er foretaget med 15 repræsentanter fra målgruppen (læger eller sygeplejersker på hospitalsafdelinger) og tre eksperter på sundhedsområdet. De tre ekspertinterviews var med: Rapporteringsansvarlig på Herlev Sygehus Nete Jorck. Hun er oversygeplejerske på øjenafdelingen og var i 2003 var med til at planlægge og afvikle en temadag om rapportering af uh for afdelingens personale. Overlæge Doris Østergaard fra Dansk Institut for Medicinsk Simulation på Herlev Sygehus. Hun er medforfatter til Risø-rapporten. Kommunikationschef i SST - Kirsten Bohl. Hun har ekspertstatus i forhold til at kommunikere til sundhedspersonale som målgruppe. 10.1.4.1 Udvælgelse af informanter fra slutmålgruppen Inden vi gik i gang med selve interviewundersøgelsen ,holdt vi et orienterende møde med Jørgen Hansen fra SST. Jørgen Hansen er afdelingslæge i enheden Overvågning, kvalitet og tilsyn og ansvarlig for arbejdet med rapporteringssystemet i SST. Vi valgte at lade Jørgen Hansen fra SST stå for udvælgelsen af interviewpersoner. Det gjorde vi af to årsager: • Vi vurderede, at det ville blive vanskeligt for os på egen hånd at få adgang til sundhedspersoner på grund af emnets prekære karakter. Jørgen Hansen kunne derfor skabe den nødvendige kontakt. • Desuden var det vigtigt for os, at vores interviewpersoner 'hang sammen' i bundter af fire personer. Vi ville interviewe en ansvarlig overlæge, en ansvarshavende sygeplejerske, en menig læge og menig sygeplejerske fra den samme afdeling, så vi kunne få et adækvat udsnit af hospitalsafdelingerne i tale. 10.1.4.2 Yderligere udvælgelseskriterier i forhold til sundhedspersonalet Vi havde dog en række udvælgelseskriterier, som vi bad Jørgen Hansen respektere: Rapportering af utilsigtede hændelser 52
Page 1 and 2: Rapportering af utilsigtede hændel
Page 3 and 4: Diskurspsykologi Potter og Wetherel
Page 5 and 6: 6 Bandura - Den sociale kognitive t
Page 7 and 8: 19 Litteratur 127 19.1 Lov 127 19.2
Page 9 and 10: Først på efteråret tog vi kontak
Page 11 and 12: kunne stå alene. Vi har brug for e
Page 13 and 14: 2 Målgrupper, afsender og mål For
Page 15 and 16: landet. På baggrund af disse skal
Page 17 and 18: 3.3 Social adfærdspsykologi Vi ind
Page 19 and 20: 4 Netværksteori I dette afsnit vil
Page 21 and 22: • Opinionsledere er i forhold til
Page 23 and 24: 4.5 Tidsdimensionen Tiden er et væ
Page 25 and 26: 4.5.1.4 Implementeringsstadiet På
Page 27 and 28: • Ved løfter om belønning eller
Page 29 and 30: deler hans/hendes mening (Festinger
Page 31 and 32: 6 Bandura - Den sociale kognitive t
Page 33 and 34: • Afprøvning af det observerede
Page 35 and 36: tilstrækkeligt med positive forven
Page 37 and 38: kognitivistiske forståelser. Vi me
Page 39 and 40: med fordel foretage sig for at skab
Page 41 and 42: 8.1.1 Tre kulturniveauer Schein peg
Page 43 and 44: Rogers: 1. Videns- 2. overtalelses-
Page 45 and 46: denne kontekst repræsenter koralre
Page 47 and 48: 9 Argumentationsteori Argumentation
Page 49 and 50: Jørgensen og Onsberg mener generel
Page 51: 9.2.2 Kognitiv dissonans Lone Spanh
Page 55 and 56: • At vi som forskere ikke var sen
Page 57 and 58: læger bygger rapporten på erfarin
Page 59 and 60: anlægger. De tre fortolkningskonte
Page 61 and 62: det, der rækker ud over informante
Page 63 and 64: påvirkning (Kvale 1997:231). For a
Page 65 and 66: 12 Sundhedsstyrelsens rolle The com
Page 67 and 68: 12.5 Sundhedsstyrelsen som motivato
Page 69 and 70: ordet ”fejl”, og i nogle tilfæ
Page 71 and 72: informationen - vi fremprovokerer i
Page 73 and 74: apportering præget af usikkerhed o
Page 75 and 76: at italesætte nogle nye skueværdi
Page 77 and 78: kulturændring, så uh åbent blive
Page 79 and 80: Barrierer Frygt for sanktioner fra
Page 81 and 82: 13.3.3 Nytteværdi Sundhedspersonal
Page 83 and 84: Barrierer Manglende forståelse for
Page 85 and 86: 2004). En sygeplejerske uddyber; "H
Page 87 and 88: Der findes dog også en række barr
Page 89 and 90: gøre personalets arbejde meget nem
Page 91 and 92: Barriere Manglende tid til at få v
Page 93 and 94: • Den anden streng er mere komple
Page 95 and 96: 3. Læring og deling af viden 2. Ra
Page 97 and 98: sundhedssektoren og sidst men ikke
Page 99 and 100: • Massemedierne i modellen er: Pr
Page 101 and 102: 14.2.3 Opinionsledere Analyseinstit
Page 103 and 104:
denne proces. De bør dog informere
Page 105 and 106:
14.2.4.2 Temadage og kognitiv disso
Page 107 and 108:
Dele af det skriftlige materiale sk
Page 109 and 110:
Samtidig vil en agendasetting i off
Page 111 and 112:
ved læsningen. Det skal understreg
Page 113 and 114:
• Dele af kampagnestrategien - ti
Page 115 and 116:
• Rapporteringssystemet vil føre
Page 117 and 118:
Temadage/-møder ikke en kommunikat
Page 119 and 120:
16 Sammenfatning Vi vil her svare p
Page 121 and 122:
• Formidle rapporteringssystemets
Page 123 and 124:
Ingen rapportering Eksisterende rap
Page 125 and 126:
Den intensive tilgang har vi supple
Page 127 and 128:
de overordnede strategiske overveje
Page 129 and 130:
18 Summary On the first of January
Page 131 and 132:
19.4 Bøger • Finn Abrahamowitz:
Page 133 and 134:
• Sygeplejersken, nr. 17, 2003: T
show all

Rapportering af utilsigtede hændelser - Kommunikationsforum

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?