Rapportering af utilsigtede hændelser - Kommunikationsforum

og modtager (Dahl, 1993) 3 . Det er nært beslægtet med det, Rogers kalder for homofili. Man
skal så at sige tune ind på modtager, og møde modtager hvor denne er.
Når man først kender sin modtager, kan man forsøge at skabe en kontakt til modtager. Men
forsøgets succes er betinget af, at det formidlede budskab bliver gjort relevant for modtager.
Denne relevans opstår, ved at man gennem argumenter problematiserer temaer, som befinder
sig inden for modtagers horisont: Things become relevant because they all of a sudden
become problematical. (Dahl, 1993. 107). At problematisere et tema betyder, at ting,
modtager førhen tog for givet eller ikke var klar over eksisterede, pludselig præsenterer sig
selv som problematiske. I vores tilfælde betyder det, at vi gennem argumenter skal
problematisere det rapporteringstema, som sundhedspersonalet i forvejen kender til -
sundhedspersonalet skal så at sige gøres opmærksom på, at deres nuværende tilgang til
rapportering er forkert 4 .
Hele denne tankegang følger vi ved at lave en grundig målgruppeanalyse, og så opstille
relevante argumenter eller budskaber på baggrund af vores analyseresultater. Dermed
minimerer vi risikoen for at tale forbi målgruppen, i og med at vores argumentation tager
udgangspunkt i sundhedspersonalets eksisterende holdninger og dertil hørende argumenter.
Som Dahl skriver: Argumenter skal være relevante og (...) de skal findes frem under
hensyntagen til den horisont, publikum forventes at have (Dahl, 1993: 29-30) Denne måde at
opbygge argumentationen ligner lidt den måde, psykologen Lone Spanheimer anbefaler. Hun
siger, at gode argumenter skal skabes ud fra modtagernes grundforestillinger og oplevelser,
ellers risikerer man at tale forbi målgruppen (Spanheimer, 1977).
Onsberg og Jørgensen mener også, at jo mere resistent argumentationen er overfor
modargumenter, jo større er chancen for at vinde modtagernes tilslutning (Jørgensen og
Onsberg, 1987: 74). De barrierer vi i målgruppeanalysen finder hos vores informanter, bruger
vi i høj grad til at udarbejde argumenterne. Disse barrierer kan ses som en slags
modargumenter til det, strategien vil overbevise modtagerne om. Derfor får den samlede
argumentation på et overordnet plan karakter af en gendrivelse af sundhedspersonalets
barrierer. Og det kan gøre strategiens argumenter resistente overfor modtagernes
modargumentation.
3 Dahl taler om at man skal træde fra en jeg-relation ind i en vi-relation (Dahl, 1993).
4 Dahl opererer med tre former for relevans: motiveret relevans, tematisk relevans og
fortolkningsrelevans. I casens tilfælde er der overordnet fortolkningsrelevansen, der er brugbar. At
skabe fortolkningsrelevans er at problematisere et tema, som modtager på forhånd har (Dahl, 1993:
107-112).
Rapportering af utilsigtede hændelser
47