Rapportering af utilsigtede hændelser - Kommunikationsforum

Jørgensen og Onsberg mener generelt, at god argumentation skal være i overensstemmelse
med: Modtager, afsenderen selv, det konkrete emne og de ydre omstændigheder (Jørgensen
og Onsberg, 1987: 89).
I forhold til Rogers' fem stadier, mener vi, at der skal argumenteres hele vejen igennem
forløbet, fordi modtagerne kan forkaste en innovation på alle stadier. Samtidig virker det dog
indlysende, at argumentationen er særlig vigtig i overtalelsesfasen (det Schein kalder
optøningsfasen), hvor det netop gælder om at overtale modtagerne til at optage innovationen.
9.1.2 Appelformer
Overordnet kan man i argumenter bruge logos-, pathos- eller ethosappel i forsøget på at
overbevise en modtager om et givet synspunkt. I god argumentation optræder alle tre
appelformer. Logos vil dog normalt dominere, især hvis modtagerne må forventes at være
modvillige overfor argumenterne (Jørgensen og Onsberg, 1987: 65-66). Da rapportering at uh
er et prekært emne for størstedelen af sundhedspersonalet, vil strategien hovedsageligt skulle
bygge på logosargumentation.
9.1.3 Redelig og interessant argumentation
Ifølge Jørgensen og Onsberg er interessant og redelig argumentation altid god, hvorimod man
godt kan argumentere effektivt uden at argumentere godt. Jørgensen og Onsbergs mål med
argumentation er selvfølgelig også, at den skal være effektiv – bare den samtidig lever op til
en række etiske krav.
Argumentation bliver interessant, ved sprogligt at være god, eller ved indholdsmæssigt at
komme med ny viden, eller ved at være kontroversiel. Bliver det for kontroversielt, vil det
dog få den uheldige effekt, at folk står af. Argumentation er redelig, hvis den hverken lyver,
fortier væsentlige elementer eller fordrejer virkeligheden (Jørgensen og Onsberg, 1987: 89-
97).
9.1.4 Antallet af budskaber
Budskaber skal konstrueres, så modtagerne umiddelbart kan forstå dem. Hvis de er for
komplekse, vil modtageren stå af. Men samtidig må budskabet heller ikke være for banalt - så
vil det kede modtageren og derfor ikke opnå den ønskede effekt. (Windahl m.fl., 1992: 140
og 144-145). Sepstrup siger, at man så vidt muligt kun skal arbejde med ét budskab - eller
alternativt ét overordnet budskab og maksimalt tre delbudskaber, der støtter det overordnede.
Dog har modtagers informationsstyrke betydning for, hvor meget information, der kan
formidles til dem, således at reglen om ét budskab kan bøjes afhængig af målgruppen
Rapportering af utilsigtede hændelser
48