Rapportering af utilsigtede hændelser - Kommunikationsforum

til de idealer om åbenhed, som loven bringer med sig. De få informanter, der vil tale om
mangler, reagerer på vores projektive spørgsmål og projicerer det over på andre afdelinger:
int: Men der er vel dårlige afdelinger?
inf: Ja det er der
int: Hvor sammenholdet er dårligt?
inf: Præcis, præcis
int: Og hvad ville der ske på sådan en afdeling? [hvis man begik en fejl]
inf: Ja, man kan blive buhet ud, ikke.
int: Bebrejdet hele tiden?
inf: Ja præcis (I 16: 222-223)
Informanterne bruger projektion, fordi de er så bevidste om skueværdierne, at de ikke vil
indrømme, at deres egen afdeling ikke lever op til dem. De vil ikke tale om egne mangler,
fordi manglerne strider imod de værdier, de gerne vil hylde udadtil. Det tyder på, at der kunne
være en kognitiv dissonans mellem deres nuværende adfærd og deres ønsker. Vi kan dog ikke
være sikre på, at de virkelig gerne vil være mere åbne, end de er på nuværende tidspunkt. Der
kan ligge en fare i, at informanterne blot fremlægger skueværdierne på deres arbejdsplads og
fortæller os, hvad vi gerne vil høre. Spørgsmålet er, om åbenhed med Schultz’ termer i
virkelighed associerer positive scenarier for dem, eller om de er tyngede af de grundlæggende
antagelser, som former deres daglige virke. Derfor kan vi ikke konkludere, at de inderst inde
er overbeviste om, at åbenhed lønner sig. Men blot det, at de taler positivt om åbenhed, er en
bevægelse i den rigtige retning.
Den indstilling har naturligvis betydning for strategien. Ifølge Rogers' begreb om
forenelighed skal en innovation være forenelig med de allerede eksisterende værdier og
måder at gøre tingene på, hvis den skal kunne få fodfæste. I vores tilfælde er
sundhedspersonalet udadtil umiddelbart indstillede på at nedtone strafkulturens
grundlæggende antagelser og tilslutte sig de værdier, der i sidste ende skal få innovationen til
at fungere. Selvfølgelig er de ikke så åbne, som loven kræver, men modsat er de heller ikke
totalt afvisende over for innovationen. Det betyder, at selv om de grundlæggende antagelser
stadig dominerer, er der en våge i isen, som innovationen kan trænge igennem.
13.2.2 Kulturen som barriere
Den nuværende kultur er en barriere for innovationen, fordi de traditionelle måder at gribe
tingene an på udelukker åbenhed og dialog. Hvis ikke personalet taler om uh, så rapporterer
de dem heller ikke. De foregående afsnit har vist, at selv om sundhedspersonerne er begyndt
Rapportering af utilsigtede hændelser
73