Rapportering af utilsigtede hændelser - Kommunikationsforum

tekstelementerne, så teksten giver mening i sin helhed. Modtageren må selv "... slutte sig til
det teksten mener, men ikke nævner i sit udtryk” (Mikkelsen, 1998: 58)
Man kan forestille sig, at en af vores informanter fx sagde: Rapporteringssystemet er et
godt tiltag ... Patientsikkerheden halter nemlig. Her er der en tom plads mellem de to
sætninger. Man skal selv fortolke ind i udsagnet, at rapporteringssystemet kan rette op på den
dårlige patientsikkerhed. Ellers giver de to sætninger ikke en sammenhængende mening.
Således kommer modtageren til aktivt at konstruere betydning igennem de tomme pladser, og
dermed kommer teksten også til at fortælle modtager mere, end den umiddelbart udtaler.
Denne fortolkningsrefleks har vi tænkt os at udnytte i vores analyser. Ved at se på de tomme
pladser i informanternes svar, kan vi undersøge det, som informanterne ikke udtaler; det
underforståede i deres udsagn, det som de tager for givet, og det som de af forskellige grunde
udelader.
Vi har også tænkt os at bruge analysebegrebet på de niveauer, der stikker dybere end det
umiddelbart banalt semantiske, som ovenstående eksempel er et udtryk for. Fra at være en
umiddelbar meningsskaber, der limer en informants sidestillede udsagn sammen til et
forståeligt hele, bruger vi også begrebet til at fortolke på udsagn, der modsiger hinanden. Fx
kan man forestille sig, at en informant et sted i teksten siger, at der er brug for
rapporteringssystemet, og et andet sted hævder, at sundhedspersonalet næsten aldrig begår
fejl. Her er der en tom plads, der skal fyldes ud, før de to udsagn giver en sammenhængende
mening: Informanten anerkender innovationens brugbarhed, men tør ikke indrømme, at
sundhedssektoren har brug for den. Den tomme plads fortæller således, at der er en angst for
at blotte egne fejl.
10.3 Afhandlingens tilsigtede kvalitet
Vi vil i det følgende skitsere, hvilke overvejelser vi har gjort os i forhold til begreberne
reliabilitet, validitet og generaliserbarhed. (Kvale 1997:225). Det skal her bemærkes, at vi
først vil gå i dybden med begreberne efter analysen.
10.3.1 Reliabilitet
Reliabilitetsbegrebet handler om, hvorvidt afhandlingen er pålidelig og konsistent. Data er
troværdige, hvis de er produceret med metodiske instrumenter, som er pålidelige (Dahler-
Larsen 2002: 76). Dette skal sikre, at andre med udgangspunkt i samme metode ville kunne
komme frem til de samme beskrivelser (Kvale 1997: 95). Så hvis man grundigt ekspliciterer
ens metode og egen rolle, er det muligt at opnå reliable resultater, til trods for at hver
interviewsituation er unik på grund af de kontekstuelle betingelser og den intersubjektive
Rapportering af utilsigtede hændelser
61