Rapportering af utilsigtede hændelser - Kommunikationsforum

More documents

Recommendations

Info

undgås. Det tyder på, at han har en interesse i at fremstille sig selv som den ufejlbarlige overlæge. Han vil måske beskytte sin position, og undgå ridser i det glansbillede, han tegner af sig selv. Dermed bliver han en personificering af den lukkede kultur, hvor man ikke blotter sig. Det øvrige personale på hans afdeling bliver uden tvivl påvirket af hans holdninger, og ifølge Schultz' teori vil rapportering derfor medføre den negative association, at man er fejlbarlig – og det er selv gode læger ikke. Derudover handlede rapporteringssystemet for ham i høj grad om, at man skulle rapportere hinanden: For det første er der jo den begrænsning i, at man jo ikke er vant til selv at melde fejl, og at det jo kan blive opfattet som stikkeri eller angiveri. (I 5: 65) Der er her en tom plads imellem de to sidste sætninger. Den fortæller, at det er de andres uh, man skal rapportere, for man kan jo ikke stikke sig selv. Man må formode, at denne indstilling vil smitte af på hans underordnede. Hvis de følger hans opfattelse af loven, vil de opfatte den som en negativ kontrolinstans, der skal få personalet til at overvåge hinanden. Hermed fastholder han den lukkede kultur, hvilket bremser rapporteringen. Overlægens manglende lyst til at indrømme egne fejl og hans opfattelse af loven gør, at han i stedet for at være foregangsmand for innovationen bliver en forhindring. Som Bandura beskriver, har modelindlæring indflydelse på menneskers adfærd. Hvis Overlægens underordnede observerer hans adfærd og holdninger og adopterer dem, kommer modelindlæringen til at få negativ indflydelse på innovationen. Modsætningen til ovenstående var en yngre administrerende overlæge. Hans indstilling til rapporteringssystemet kom til udtryk, når han skulle forholde sig til spørgsmålet om at rapportere kollegers uh: Det er meget interessant. Jeg havde indtil for nyligt slet ikke tænkt på trin to. Første barriere er jo at indberette uh, man selv er involveret i. (I 6: 84) Han så altså ikke innovationen som et system, der skal fremme angiveri. I stedet mente han, at han selv skulle indrømme sine fejl og rapportere dem: Derfor har jeg tænkt mig at rapportere nogle af de mere problematiske ting, jeg selv er ude for (…) og vise at ting – som selv en alvorlig fejl – godt kan meddeles, uden at der falder brænde ned. (I 6: 83) Ved på denne måde at gå i spidsen for innovationen og vise, at det ikke er farligt at blotte sig, opbløder han den lukkede kultur. Han gør det nemmere for det menige personale at indgå i dialog. Hermed bliver han til en rollemodel, der har positiv indflydelse på innovationen. De underordnede kan imitere hans adfærd, og de behøver ikke være bange for at rapportere. Den første overlæge lægger gennem sin indstilling op til en boykot af rapporteringer fra personalet, mens den anden opfordrer til at rapportere. Vi kan ikke regne med, at alle afdelingslederne er lige så entusiastiske omkring innovationen som den sidste af de to - tværtimod. Opinionslederne skal derfor have at vide, at rapportering kræver en Rapportering af utilsigtede hændelser 75
kulturændring, så uh åbent bliver diskuteret og rapporteret. For hvis de vælger at modarbejde innovationen, forbliver kulturen lukket. Nøglepersoner i amter og sygehusledelser skal have det samme budskab. De skal gøres opmærksomme på, at de har et medansvar for, at betingelserne for en kulturændring er til stede. Samtidig skal specielt nøglepersonerne i sygehusledelserne bakke op om opinionsledernes rolle som foregangsmænd for det øvrige personale. Barriere En generel lukket kultur, hvor man ikke taler om utilsigtede hændelser. Budskaber En kulturændring er nødvendig, for at man kan tale åbent om utilsigtede hændelser og nærved-hændelser (til slutmålgruppen). Forudsætningen for at få sundhedspersonale til at rapportere utilsigtede hændelser er, at der skabes en kulturændring, således at utilsigtede hændelser åbent bliver diskuteret og rapporteret (til opinionsledere og nøglepersoner i amter og sygehusledelser). 13.3 Andre forhindringer og muligheder Udover de rent kulturelle barrierer for rapportering af uh, giver sundhedspersonalet i vores empiri også udtryk for en række andre forbehold. De fleste af disse er afledt af kulturen, mens nogle få er rent praktiske. 13.3.1 Sanktioner og manglende anonymitet Risø-rapporten opstiller frygt for straf, og frygt for karrierestop som vigtige barrierer i forhold til rapporteringsvilligheden (Risø, 2002: 24-26). Det bekræftes af hele vores empiriske undersøgelse - fx siger en sygeplejerske; "Hvis man tror det får personlige konsekvenser for en – fx karrieremuligheder eller faglige konsekvenser, så tror jeg det kan være en hindring." (I 14: 189). De fleste informanter taler om tryghed i forhold til afdelingsledelsen som en vigtig faktor. En informant siger; "jeg indberetter til min afdelingsledelse. Og hvis jeg ikke er tryg ved dem, så går jeg til sygehusets risk-manager, hvis jeg er bange for at blive straffet." (I 3: 36) Denne udtalelse indeholder en tom plads mellem første og anden sætning, der kan tolkes som et udtryk for, at mange formentlig nærer en vis frygt for deres afdelingsledelse. Rapportering af utilsigtede hændelser 76
Page 1 and 2:
Rapportering af utilsigtede hændel
Page 3 and 4:
Diskurspsykologi Potter og Wetherel
Page 5 and 6:
6 Bandura - Den sociale kognitive t
Page 7 and 8:
19 Litteratur 127 19.1 Lov 127 19.2
Page 9 and 10:
Først på efteråret tog vi kontak
Page 11 and 12:
kunne stå alene. Vi har brug for e
Page 13 and 14:
2 Målgrupper, afsender og mål For
Page 15 and 16:
landet. På baggrund af disse skal
Page 17 and 18:
3.3 Social adfærdspsykologi Vi ind
Page 19 and 20:
4 Netværksteori I dette afsnit vil
Page 21 and 22:
• Opinionsledere er i forhold til
Page 23 and 24:
4.5 Tidsdimensionen Tiden er et væ
Page 25 and 26: 4.5.1.4 Implementeringsstadiet På
Page 27 and 28: • Ved løfter om belønning eller
Page 29 and 30: deler hans/hendes mening (Festinger
Page 31 and 32: 6 Bandura - Den sociale kognitive t
Page 33 and 34: • Afprøvning af det observerede
Page 35 and 36: tilstrækkeligt med positive forven
Page 37 and 38: kognitivistiske forståelser. Vi me
Page 39 and 40: med fordel foretage sig for at skab
Page 41 and 42: 8.1.1 Tre kulturniveauer Schein peg
Page 43 and 44: Rogers: 1. Videns- 2. overtalelses-
Page 45 and 46: denne kontekst repræsenter koralre
Page 47 and 48: 9 Argumentationsteori Argumentation
Page 49 and 50: Jørgensen og Onsberg mener generel
Page 51 and 52: 9.2.2 Kognitiv dissonans Lone Spanh
Page 53 and 54: Vores kvantitative datagrundlag bes
Page 55 and 56: • At vi som forskere ikke var sen
Page 57 and 58: læger bygger rapporten på erfarin
Page 59 and 60: anlægger. De tre fortolkningskonte
Page 61 and 62: det, der rækker ud over informante
Page 63 and 64: påvirkning (Kvale 1997:231). For a
Page 65 and 66: 12 Sundhedsstyrelsens rolle The com
Page 67 and 68: 12.5 Sundhedsstyrelsen som motivato
Page 69 and 70: ordet ”fejl”, og i nogle tilfæ
Page 71 and 72: informationen - vi fremprovokerer i
Page 73 and 74: apportering præget af usikkerhed o
Page 75: at italesætte nogle nye skueværdi
Page 79 and 80: Barrierer Frygt for sanktioner fra
Page 81 and 82: 13.3.3 Nytteværdi Sundhedspersonal
Page 83 and 84: Barrierer Manglende forståelse for
Page 85 and 86: 2004). En sygeplejerske uddyber; "H
Page 87 and 88: Der findes dog også en række barr
Page 89 and 90: gøre personalets arbejde meget nem
Page 91 and 92: Barriere Manglende tid til at få v
Page 93 and 94: • Den anden streng er mere komple
Page 95 and 96: 3. Læring og deling af viden 2. Ra
Page 97 and 98: sundhedssektoren og sidst men ikke
Page 99 and 100: • Massemedierne i modellen er: Pr
Page 101 and 102: 14.2.3 Opinionsledere Analyseinstit
Page 103 and 104: denne proces. De bør dog informere
Page 105 and 106: 14.2.4.2 Temadage og kognitiv disso
Page 107 and 108: Dele af det skriftlige materiale sk
Page 109 and 110: Samtidig vil en agendasetting i off
Page 111 and 112: ved læsningen. Det skal understreg
Page 113 and 114: • Dele af kampagnestrategien - ti
Page 115 and 116: • Rapporteringssystemet vil føre
Page 117 and 118: Temadage/-møder ikke en kommunikat
Page 119 and 120: 16 Sammenfatning Vi vil her svare p
Page 121 and 122: • Formidle rapporteringssystemets
Page 123 and 124: Ingen rapportering Eksisterende rap
Page 125 and 126: Den intensive tilgang har vi supple
Page 127 and 128:
de overordnede strategiske overveje
Page 129 and 130:
18 Summary On the first of January
Page 131 and 132:
19.4 Bøger • Finn Abrahamowitz:
Page 133 and 134:
• Sygeplejersken, nr. 17, 2003: T
show all

Rapportering af utilsigtede hændelser - Kommunikationsforum

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?