Rapportering af utilsigtede hændelser - Kommunikationsforum

• Ved løfter om belønning eller trusler om straf kan personer offentligt handle i
modstrid med deres personlige kognitioner - det fører til kognitiv dissonans
(Festinger, 1957: 96-97). I den aktuelle sag kan det være, at sundhedspersonalet
rapporterer, selvom de egentlig ikke bryder sig om det, men regner med at få stor ros
fra afdelingsledelsen, hvis de gør det.
• Tvungen eller tilfældig eksponering for ny viden, kan også skabe dissonans, fordi det
kan føre til nye kognitioner, der er inkonsistente med de eksisterende (Festinger, 1957:
261).
5.2 Reduktion af kognitiv dissonans
Så længe en person føler kognitiv dissonans, vil vedkommende forsøge at fjerne eller reducere
den. Det er dog ikke altid muligt. For det første fordi det kan medføre tab og smerte – fx kan
ny viden på et lægefagligt område ødelægge en læges faglige stolthed, hvis den nye viden
underminerer lægens hidtidige faglige image og identitet. For det andet fordi virkeligheden
sætter grænser for hvilke kognitioner, der kan ændres - fx kan man ikke uden videre mene, at
man er overlæge, når man egentlig er sygeplejerske. Og for det tredje fordi de kognitive
elementer hænger sammen - man kan ikke ændre et element, der er involveret i en dissonans,
hvis denne ændring vil føre til en række nye kognitive dissonanser i andre elementer
(Festinger, 1957: 23-27). Fx kan en person, der begynder at rapportere uh, fordi loven dikterer
det, komme til at føle sig meget udsat og usikker på følgerne. Psykologen Lone Spanheimer
tilføjer, at handlinger man har udført i lang tid – som fx at undlade at rapportere – kan være
svære at ændre gennem en revision af ens kognitioner, fordi de er blevet til en vane
(Spanheimer, 1977: 75-76).
Den kognitive dissonans kan ifølge Festinger reduceres eller fjernes på en række måder. De
mest centrale for denne netværksstrategi er:
• Ændre adfærd, så adfærden stemmer overens med de kognitioner personen har - det er
dog på ingen måder nemt at ændre adfærd. Adfærdsændringen sker ofte i forbindelse
med ny information eller ny viden (Festinger, 1957: 19 og 264-265). Fx kan
sundhedspersonale begynde at rapportere uh, hvis de får ny viden, der anskueliggør
rapporteringssystemets nytteværdi.
• Ændre kognitioner så de passer til personens øvrige kognitioner og adfærd. Personer,
der offentligt har handlet i modstrid med deres personlige kognitioner, vil ofte indrette
deres kognitioner efter deres offentlige handling (Festinger, 1957: 31, 96-97 og 122).
Hvis en sygeplejerske for eksempel føler sig presset til at rapportere en uh, selvom
Rapportering af utilsigtede hændelser
26