Rapportering af utilsigtede hændelser - Kommunikationsforum

hun ikke har lyst til at rapportere, så vil hun, når andre ved, at hun har rapporteret,
ændre hendes personlige holdning til det at rapportere.
• Tilpasse de eksisterende kognitioner, så dissonansen reduceres. Det kan for eksempel
gøres ved, at personen forklarer sig selv, at de kognitioner, der er involveret i en
kognitiv dissonans, ikke er vigtige for personen (Festinger 30-31 og 264).
• Søge viden, der mindsker dissonansen, fordi den er konsonant med de eksisterende
kognitioner, og undgå viden og information, der øger dissonansen. Desuden forsøger
folk at undgå dissonans ved at knytte sig til andre, der har samme kognitioner
(Festinger, 1957: 22, 176 og 203). Denne antagelse stemmer fint overens med Rogers'
tese om, at mennesket grundlæggende er homofilt - dvs. knytter sig til andre, der
ligner en selv. Ved mødet med ligesindede regner man ikke med, at der vil opstå
kognitiv dissonans, og derfor er man ikke på vagt overfor dem. Derfor har disse
personer større chance for at påvirke personen, hvis de ønsker det (Festinger, 1957:
176). Rogers' uformelle opinionsledere kan spille denne rolle i det sociale netværk.
5.3 Kognitiv dissonans i sociale grupper
Festinger beskæftiger sig ikke kun med dissonans som et resultat af det enkelte menneskes
isolerede kognitioner. Han taler også om, hvordan det sociale sammenspil mellem individer
påvirker udviklingen af dissonans. Her stemmer Festinger helt overens med Rogers, der også
mener, at individer påvirkes gennem de sociale relationer. Og tanken passer derfor også godt
til vores netværksstrategi.
Festinger siger, at uenighed i en social gruppe kan føre til kognitiv dissonans. Det kan ske
hvis andre i den gruppe, en person identificerer sig med, har en anden mening end personen.
Så vil han/hun opleve dissonans. Dissonansen vokser i takt med the attractiveness of those
voicing disagreement (Festinger, 1957: 261-262 og 264). I nærværende strategi vil
opinionslederne derfor kunne skabe en kognitiv dissonans hos personalet, som personalet så
vil forsøge at reducere.
Den sociale gruppe er også velegnet til at reducere dissonansen, fordi personer ofte her kan
finde støtte til en ny holdning eller adfærd, som kan reducere dissonansen. (Festinger, 1957:
177). Også her må man formode, at det vil være opinionslederne, der udstikker retningslinier
for hvilke kognitioner, der skal optages. Det vil altså sige, at hvis opinionslederne, der må
anses som attraktive medlemmer af gruppen, har en positiv holdning til rapportering, så vil det
sandsynligvis også blive hele gruppens holdning.
Udover at tilpasse sin egen mening til gruppens kan individet også søge at overbevise andre
om, at de skal ændre deres mening. Eller vedkommende kan fornægte de personer, der ikke
Rapportering af utilsigtede hændelser
27