Rapportering af utilsigtede hændelser - Kommunikationsforum

More documents

Recommendations

Info

materiale frem" (I 2: 29). Risø-rapporten omtaler ikke denne specifikke barriere, men omtaler dog det generelle tidspres som en barriere (Risø, 2002: 24). Strategien imødekommer denne barriere ved at bruge Rogers' netværksteori. Ved at bruge opinionslederne til at informere om uh og rapporteringssystemet på obligatoriske morgenmøder og temadage, sikrer man, at alle medarbejdere får informationen mundtligt (se afsnittet om kommunikationskanaler). På den måde får personalet ikke bare - som nu - udleveret SSTs folder, som de så selv må vurdere, om de vil bruge tid på at læse. Empirien viser, at alle ikke er til stede på én gang til møderne, men alle bør have mulighed for at få information. Ligeledes bør nyankomne på afdelingen også have en introduktion til rapporteringssystemet. Hele vores teoretiske forståelse af spredningen af rapporteringssystemet bygger på en social tankegang, hvor den interpersonelle kontakt er helt central. Derfor spiller den mundtlige kommunikation en hovedrolle i strategien. For at denne interpersonelle kommunikation kan forløbe optimalt er det nødvendigt at fortælle opinionslederne, at det er vigtigt, at de benytter mundtlig kommunikation, når de skal forklare personalet om rapporteringssystemet. Ved at lægge vægt på den mundtlige formidling i obligatoriske fora på afdelingerne tvinger strategien sundhedspersonalet til at modtage positiv information om rapporteringssystemet. Information de, hvis de som udgangspunkt er modstandere af rapportering – ifølge Festinger – måske ellers ville have undgået for ikke at risikere kognitiv dissonans. Således kan netværksstrategien altså skabe den kognitive dissonans, der er nødvendig for at få gennemført en holdningsændring hos sundhedspersonalet. Det tidligere nævnte budskab til Gatekeepers på amts- og sygehusledelsesniveau samt opinionslederne om tid til rapportering og overskuelige rapporteringsprocesser skal også gentages her. Hvis en afdeling ikke har tid til at holde et møde eller en temadag om rapportering af uh, så vil rapporteringssystemet formentlig ikke slå igennem på den pågældende afdeling. Rapportering af utilsigtede hændelser 89
Barriere Manglende tid til at få viden om rapportering. 13.3.9 Presseomtale Budskaber Mundtlig kommunikation er vigtig En del af kommunikationen mellem opinionslederne og medarbejderne skal foregå face-to-face, fx ved møder og undervisning. Det signalerer åbenhed og er velegnet til at påvirke sundhedspersonalet. Rapportering kræver tid. Det skal være nemt at rapportere. Sundhedspersonalets frygt for at blive hængt ud i pressen har fået stor opmærksomhed. Risøs fokusgruppedelrapport anfører, at sundhedspersonalet frygter pressens håndtering og tolkning af uh.(Risø Fokusgrupper, 2002: 13). Det er klart, at denne barriere forudsætter en anden barriere - nemlig personalets frygt for at rapporteringssystemet ikke er anonymt og ikke har vandtætte skodder i forhold til offentligheden. En stor del af informanterne bekræfter barrieren; "sager, hvor folks navne kører hen over lystavlen inde på Rådhuspladsen, kan gøre, at folk sige,r jeg skal ikke skrive mit navn på nogen steder." (I 1: 168) Ugeskrift for læger sætter tal på frygten; "Skræk for at blive hængt ud i pressen er blandt de absolutte hovedårsager til, at 34 procent af lægerne og 19 procent af sygeplejerskerne har undladt at rapportere egne fejl" (UFL, 14.10.2002). Peter Harms Larsen og Poul Trier Pedersen har i en undersøgelse af det tværfaglige samarbejde på sygehuse rettet fokus mod, hvorfor fejl bliver skreget så voldsomt ud i pressen. De mener, at sygehusene udadtil giver et billede af sig selv som ufejlbarlige, og at pressen derfor, når offentligheden får kendskab til en fejl, ser det som en stor nyhed (Larsen og Pedersen, 1983: 95). Deres betragtning er utvivlsomt rigtig, og derfor er det også vigtigt, at SST får formidlet rapporteringssystemets funktion ud til offentligheden, der er en vigtig delmålgruppe. På den måde kan SST vise, at sundhedsvæsenet internt tager hånd om de problemer, der er i systemet, og at sundhedsvæsenet er villig til at lære af tidligere fejltagelser. Dermed kan sundhedsvæsenets omdømme i offentligheden - der er forholdsvist kritisk - måske blive lidt bedre. Som skrevet i afsnittet om SST som afsender skal styrelsen fortælle rapporteringssystemets succeshistorier til offentligheden. Det samme gælder for Gatekeepers på amts- og Rapportering af utilsigtede hændelser 90
Page 1 and 2:
Rapportering af utilsigtede hændel
Page 3 and 4:
Diskurspsykologi Potter og Wetherel
Page 5 and 6:
6 Bandura - Den sociale kognitive t
Page 7 and 8:
19 Litteratur 127 19.1 Lov 127 19.2
Page 9 and 10:
Først på efteråret tog vi kontak
Page 11 and 12:
kunne stå alene. Vi har brug for e
Page 13 and 14:
2 Målgrupper, afsender og mål For
Page 15 and 16:
landet. På baggrund af disse skal
Page 17 and 18:
3.3 Social adfærdspsykologi Vi ind
Page 19 and 20:
4 Netværksteori I dette afsnit vil
Page 21 and 22:
• Opinionsledere er i forhold til
Page 23 and 24:
4.5 Tidsdimensionen Tiden er et væ
Page 25 and 26:
4.5.1.4 Implementeringsstadiet På
Page 27 and 28:
• Ved løfter om belønning eller
Page 29 and 30:
deler hans/hendes mening (Festinger
Page 31 and 32:
6 Bandura - Den sociale kognitive t
Page 33 and 34:
• Afprøvning af det observerede
Page 35 and 36:
tilstrækkeligt med positive forven
Page 37 and 38:
kognitivistiske forståelser. Vi me
Page 39 and 40: med fordel foretage sig for at skab
Page 41 and 42: 8.1.1 Tre kulturniveauer Schein peg
Page 43 and 44: Rogers: 1. Videns- 2. overtalelses-
Page 45 and 46: denne kontekst repræsenter koralre
Page 47 and 48: 9 Argumentationsteori Argumentation
Page 49 and 50: Jørgensen og Onsberg mener generel
Page 51 and 52: 9.2.2 Kognitiv dissonans Lone Spanh
Page 53 and 54: Vores kvantitative datagrundlag bes
Page 55 and 56: • At vi som forskere ikke var sen
Page 57 and 58: læger bygger rapporten på erfarin
Page 59 and 60: anlægger. De tre fortolkningskonte
Page 61 and 62: det, der rækker ud over informante
Page 63 and 64: påvirkning (Kvale 1997:231). For a
Page 65 and 66: 12 Sundhedsstyrelsens rolle The com
Page 67 and 68: 12.5 Sundhedsstyrelsen som motivato
Page 69 and 70: ordet ”fejl”, og i nogle tilfæ
Page 71 and 72: informationen - vi fremprovokerer i
Page 73 and 74: apportering præget af usikkerhed o
Page 75 and 76: at italesætte nogle nye skueværdi
Page 77 and 78: kulturændring, så uh åbent blive
Page 79 and 80: Barrierer Frygt for sanktioner fra
Page 81 and 82: 13.3.3 Nytteværdi Sundhedspersonal
Page 83 and 84: Barrierer Manglende forståelse for
Page 85 and 86: 2004). En sygeplejerske uddyber; "H
Page 87 and 88: Der findes dog også en række barr
Page 89: gøre personalets arbejde meget nem
Page 93 and 94: • Den anden streng er mere komple
Page 95 and 96: 3. Læring og deling af viden 2. Ra
Page 97 and 98: sundhedssektoren og sidst men ikke
Page 99 and 100: • Massemedierne i modellen er: Pr
Page 101 and 102: 14.2.3 Opinionsledere Analyseinstit
Page 103 and 104: denne proces. De bør dog informere
Page 105 and 106: 14.2.4.2 Temadage og kognitiv disso
Page 107 and 108: Dele af det skriftlige materiale sk
Page 109 and 110: Samtidig vil en agendasetting i off
Page 111 and 112: ved læsningen. Det skal understreg
Page 113 and 114: • Dele af kampagnestrategien - ti
Page 115 and 116: • Rapporteringssystemet vil føre
Page 117 and 118: Temadage/-møder ikke en kommunikat
Page 119 and 120: 16 Sammenfatning Vi vil her svare p
Page 121 and 122: • Formidle rapporteringssystemets
Page 123 and 124: Ingen rapportering Eksisterende rap
Page 125 and 126: Den intensive tilgang har vi supple
Page 127 and 128: de overordnede strategiske overveje
Page 129 and 130: 18 Summary On the first of January
Page 131 and 132: 19.4 Bøger • Finn Abrahamowitz:
Page 133 and 134: • Sygeplejersken, nr. 17, 2003: T
show all

Rapportering af utilsigtede hændelser - Kommunikationsforum

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?