Rapportering af utilsigtede hændelser - Kommunikationsforum

9 Argumentationsteori
Argumentation kan defineres som: "Kommunikation, hvor afsender søger at vinde modtagers
tilslutning til et begrundet synspunkt" (Jørgensen og Onsberg, 1987: 9).
Vi har indtil nu beskæftiget os med, hvordan man kan ændre sundhedspersonalets holdninger
og den kultur, der hersker i sundhedssektoren. Men det er klart, at SST ikke kan få
sundhedspersonalet til at rapportere uh alene på den baggrund. Vi må derfor formulere vores
strategiske overvejelser som konkrete budskaber og argumenter. En holdningsændring, der
gerne skulle udmønte sig i rapporteringsadfærd, kræver gode argumenter, der kan overbevise
personalet om det nyttige i at rapportere. Ifølge vores holdningsdefinition skal argumenterne
og budskaberne altså for at skabe en holdningsændring påvirke modtagernes viden, følelser
og handletendenser i forhold til rapportering af uh.
Strategien omtaler både budskaber og argumenter. Det skyldes, at vi mener, at der bør ligge
argumentationsanalyser bag gode budskaber. Derfor har vi valgt først at udarbejde
argumenter, der bygger på den retoriske argumentationsteori. Et argument siger: "A fordi B",
og motiverer dermed ”A”. Samtidig tager argumenter højde for de modargumenter
målgruppen måtte have i forhold til argumentet. Et budskab kan også være et argument, men
et budskab også kan nøjes med at sige: "A". Et argument kunne fx lyde: "Du skal rapportere
uh, fordi vi kan lære af det". Det tilsvarende budskab kunne skære ind til benet og lyde: "Du
skal rapportere uh". De argumenter, vi udarbejder, får form som budskaber i strategien, fordi
de skal kunne bruges direkte i kampagnen. Men da budskaberne hænger sammen, indeholder
de alligevel den motivation, som normalt ses i argumenter.
9.1 God argumentation
Hvad er god argumentation, og hvordan ser et godt budskab ud? Er effektiv argumentation
altid god?
9.1.1 Argumentationstilgang
Vores tilgang til argumentationsteorien er inspireret af Henrik Dahl. I bogen Pragmatics Of
Persuasion understreger han, at før man kan overtale sin målgruppe til at handle, skal man
opbygge et kendskab til målgruppens livsverden 2 og så udforme sine argumenter på denne
baggrund. Han mener desuden, at der skal være en form for common-ground mellem afsender
2 Dahl tager udgangspunkt i Alfred Shutzs livsverden-begreb (Dahl 1993: 98-115)
Rapportering af utilsigtede hændelser
46