Microsoft Word Viewer - speciale

sin tyrekalv tilbage med begrundelsen: ”Der skal være Retfærdighed paa Jorden” (s. 182 f.).
Retfærdighed er dog hverken noget, herremanden kan eller vil give ham.
Feudalsamfundet i 1700-tallet fungerede ud fra et princip om nåde. Bonden havde som
sådan ikke mange rettigheder, men var afhængig af herremandens nåde. På det tidspunkt –
nogle få år før stavnsbåndets ophævelse i 1788 (s. 185) – hvor striden mellem Linnert og
herremanden finder sted, er vilkårene for bønderne dog ved at ændre sig, men herremanden
står fast på den gamle feudal-aristokratiske praksis, hvor han fungerer som et forsyn, man
ikke kan kræve noget af, men kun bede om nåde hos.
Herremandens feudalt-aristokratiske livssyn er ikke begrænset til det
mellemmenneskelige plan, men gør sig gældende for hele tilværelsen. Da Linnert for sidste
gang beder om sin tyrekalv, siger herremanden: ”Men nu hører jeg Dig sige til mig, at jeg har
givet Dig mere end der tilkommer Dig, og dog er Du kommet herop en Gang til for at kræve
af mig, hvad jeg ikke kan give dig, efterdi det ikke findes paa Jorden” (s. 184). Linnert kan
ikke få retfærdighed, symboliseret ved hans tyrekalv, fordi tilværelsen som sådan ifølge
herremanden ikke fungerer efter et retfærdighedsprincip.
Konflikten mellem herremanden og Linnert afspejler også en magtkamp. Da
Herremanden ikke kan købe Linnert, vil han tvinge ham til at anerkende sit livssyn. Hans
metode går ud på at lade Linnert smage sin egen medicin. I stedet for kalven blev Linnert til
sidst tilbudt én af herremandens bedste tyre – en vild tyr, der skulle tre mand til at holde.
Ridende på dens ryg leverer Linnert også den tilbage til herremanden, men tyren dør, fordi
han har redet den for hårdt. For at retfærdigheden kan ske fyldest, må Linnert nu betale for
den ved at sidde på træhesten.
Da herremanden senere på dagen passerer Linnert på træhesten, spørger han, om Linnert
har fået nok. Det har han, men han vil ikke falde på knæ og kysse herremandens hånd og
takke for nåden, for han kan ikke ”lugte nogen Naade” (s. 185) på hans hånd. Herremanden
bliver rasende over svaret og lader ham sætte på træhesten igen. Om aftenen dør Linnert på
træhesten. Han havde i forvejen været svækket, fordi tyren havde stanget to af hans ribben
sønder og sammen. Ifølge historien skulle herremanden dog have været uvidende om denne
omstændighed.
Magtkampen mellem Linnert og herremanden er ulige og ender derfor som en
magtdemonstration fra herremandens side. Alligevel vinder herremanden ikke magtkampen.
Han har nok magt til at underkende Linnerts krav og til at straffe ham, men han kan ikke
100