Microsoft Word Viewer - speciale

slægtskab med adelen og præget af dens æreskultur. Blixens mødrene side var derimod
kendetegnet ved et borgerlig-kristeligt livssyn. Dette grænseland skabte hos Blixen en
konfliktbevidsthed om aristokrati og borgerlighed – brydninger, der også var typiske for
hendes samtid.
Blixen forholdt sig til det aristokratiske både som en livsindstilling (det moralsk-
filosofiske) og som en social klasse (det politisk-sociale). Hun identificerede sig med sin
fædrene side og hyldede det aristokratiske livssyn, som ifølge hende var i konflikt med et
borgerligt-kristeligt livssyn, hvor man vil sikre sig i tilværelsen og bekymrer sig om synd og
sociale normer.
Blixen begærede også en position blandt adelskabet – det socialt anerkendte aristokrati.
Hun opnåede dette i kraft af sit ægteskab, men ironisk nok på et tidspunkt, hvor adelens
glansperiode var forbi, og hvor den var ved at blive assimileret i det borgerlige samfund. På
trods af sin titel endte hun igen i et samfundsmæssigt perspektiv i grænselandet mellem
aristokrati og borgerskab.
Blixens emancipationshistorie er interessant med henblik på det aristokratiske, fordi
frihed og handling er grundelementer i (den mandlige) aristokrat(en)s livsførelse, og fordi hun
forbandt det aristokratiske med det at kunne være sig selv. Hendes emancipation har to
aspekter: 1) Hun kæmpede for at frigøre sig fra den mødrene side af familien, fordi hun kun
kunne blive sig selv ved at frigøre sig fra dens borgerligt-kristelige ånd. 2) Hun kæmpede for
at blive frigjort som kvinde, fordi hun kun ved at udrette noget som sig selv kunne være sig
selv. Med andre ord ville Blixen have del i den mandlige aristokrats livsførelse – løvejagten.
Hun ville ikke have rollen som passiv aristokratisk kvinde, men derimod have del i
spændingen og bedrifterne. Det er endvidere interessant, at hun ikke som den aristokratiske
æreskultur ser ned på det at arbejde. Det rette arbejde (fx det at bestyre farmen), der udfordrer
ens evner, skaber livsindhold og rum for selvudfoldelse.
I Afrika på afstand af familien oplevede Blixen en frigørelse. Frigørelsen var dog
problematisk, eftersom hun var dybt økonomisk afhængig af de samme mennesker, som hun
ville frigøre sig fra. Endvidere medførte den vundne frihed en krævende og usikker tilværelse,
hvilket i perioder fristede hende til at opgive alt og vende tilbage til en tryg, borgerlig, men
også frihedsberøvende tilværelse i Danmark. Hver gang opmuntrede Thomas Dinensen hende
til at blive og blev dermed en katalysator for hendes frigørelse. Hendes livsomstændigheder –
farmens svingende økonomi, skilsmissen, forholdet til Denys, barnløsheden – var også
31