Microsoft Word Viewer - speciale

være en bagside. Aristokraten bliver ikke helt voksen og kan som de unge drenge komme til
at lide af depression eller føle sig fortørnet, når han oplever, at verden ikke lever op til hans
høje idealer.
5.2.5 Feudaltid
I Afrika fik Karen Blixen mulighed for at leve en feudal tilværelse, der for længst var
forsvundet i Europa, og dette beskriver hun i Den Afrikanske Farm: ”Squattere er Indfødte,
som med deres Familier har nogle faa acres Land til Brug for sig selv paa en hvid Mands
Ejendom, og som til gengæld skal arbejde for ham i et vist Antal dage om Aaret” (s. 15).
Som fæstebonden tildeles squatteren land og skal til gengæld arbejde et vist antal dage
om året for farmeren (godsejeren). Ligesom den feudale godsejer fungerer Blixen som
dommer i interne sager mellem sine folk, og hun fungerer også som en slags læge.
Squatternes hele liv og velfærd ligger i hendes hånd.
Ifølge et interview i 1957 (Brundbjerg, 2000, s. 238 f.) var den feudale ideologi Blixens
ideal, og i to andre interview fra 1953 og 1954 omtalte hun tiden i Afrika som en feudaltid
(Brundbjerg, 2000, s. 154-160, 164-170). Hun troede også på et tidspunkt, at man i Afrika
kunne skabe det ideelle feudalsamfund. De sorte var den ideelle underklasse, men desværre
kunne de hvide ikke leve op til at være overklasse (Brundbjerg, 2000, s. 157 f.). Et sandt
feudalt forhold skal give begge parter ære. Som hun skriver i ’Sorte og Hvide i Afrika’, så var
riget de sortes og magten de hvides, men ”Æren skulde gerne have været begge Parters” (B
79, s. 16), men den var det altså ikke.
Forholdet mellem squattere og farmere i Den afrikanske Farm adskiller sig imidlertid
også fra forholdet mellem fæstebonde og godsejer, og forskellen ligger hovedsageligt i
squatternes opfattelse af forholdet. De ser det i et andet lys end farmeren, idet de betragter sig
selv som ejere af landet. For dem er farmeren blot en mægtig bonde/squatter og ikke godsejer
(s. 15, 369 f.). Denne opfattelse giver de indfødte megen værdighed i forholdet til farmeren.
De oplever sig selv som frie, og dette kommer til udtryk på mange måder. I modsætning til
godsejeren i feudalsamfundet fungerer Blixen fx ikke som dommer i kraft af sine egne
rettigheder, men fordi hendes folk vælger at benytte hende som dommer. I modsætning til
godsejeren skal hun også dømme efter deres og ikke sine egne love, og dette får hende til tider
til at føle sig som en skuespiller, der bliver suffleret. Hun bemærker derom:
37 Det kan også oversættes med underkastelse.
65