Microsoft Word Viewer - speciale

plan. Han ønskede at føre en samtale med hende – hun skulle være i stand til at underholde og
diskutere. Meningsfuld underholdning og diskussion kræver, at parterne er nogenlunde lige
ikke blot i intelligens, men også i deres adgang til viden. Kvinden måtte følgelig have
mulighed for at uddanne sig for at få forudsætninger for at forstå de områder, som traditionelt
havde været mandens. I ’Sorte og hvide i Afrika’ kommer Blixen nærmere ind på begæret
efter anerkendelse:
Det er en ny Oplevelse for et Barn af en lille Nation saa grundigt og uomtvisteligt, i
Kraft af selve sin Afstamning, at have Magten over en Befolkning. Og nu kan jeg af
egen Erfaring sige, at det er et utilfredsstillende Gode, en gold Storhed. For et civiliseret
Menneske er den rent ydre Magt utilstrækkelig, en Illusion, der i det afgørende Øjeblik
slaar Fejl, Støv og Aske i vor Mund. Slave-arbejde er daarligt, dødt Arbejde, som vi
ikke kan nøjes med. Og jeg tror for resten, at det er noget af det dyreste Arbejde man
kan komme ud for, fordi det kræver saa meget Overopsyn. Men ogsaa paa alle andre
Maader vil civiliserede Folk jo nok have Magt, men ikke gerne skulle bruge Magt. Et
Hus er ikke noget Hjem for et civiliseret Menneske, hvis det hviler paa, og er fuldt af,
Folk om hvem vi sletikke ved, hvad de tænker. Der er et gammelt Ord, der siger at man
kan trække en Hest tilvands, men man kan ikke tvinge den til at drikke; med en
Variation skrev Professor Østrup, at man kan til Nød tvinge Folk til at skrive Vers, men
man kan ikke tvinge dem til at skrive gode Vers. Og civiliserede Folk kan ikke nøjes
med daarlige Vers. Vi er blevet fordringsfulde, vi vil have Frivillighed, og vi vil have
Varighed. I et skæbnesvangert Øjeblik forskrev vores Fædre os til Civilisationen, da de
digtede det Vers: ”Fæ dør, Frænde dør, selv dør vi tilsidst, eet ved jeg som aldrig dør,
Dom over hver en Død.” Vi har Historien nærværende og vil leve, ikke blot med
Overmagt i Øjeblikket men med Værdighed i Erindringen. Vi er ikke tilfredse, før vi
faar de Overvundnes sande Væsen udleveret, og vi vil erobre dem, saadan som en Mand
erobrer en Kvinde, og det er jo ikke med Magt (B 79, s. 21 f.).
En magt, som opretholdes i kraft af tvang, er ikke kun uøkonomisk, men også gold,
utilfredsstillende, uværdig – ja, uden prestige. Det civiliserede menneske vil have magt i kraft
af det indre – anerkendelsen fra den anden. En sådan anerkendelse kan naturligvis ikke finde
sted, så længe de sorte er som slaver i forholdet til de hvide.
Den civiliserede herres begær efter anerkendelse har to aspekter: 1) Han begærer den
underordnedes anerkendelse, fordi han har behov for et fællesskab med sin underordnede
(hans hus er ikke et hjem, hvis han ikke ved, hvad hans folk tænker; han vil erobre sin
underordnede, som en mand erobrer en kvinde). 2) Han begærer den underordnedes
anerkendelse, fordi den er prestigefuld, og han først og fremmest begærer prestige
(”Frivillighed”, ”Varighed”, ”gode Vers”, ”Værdighed i Erindringen”).
41