Microsoft Word Viewer - speciale

Jobs Klager bliver ikke bragt til Tavshed gennem en Redegørelse for at Gud, trods alt,
er retfærdig og barmhjertig. Men det er overfor Aabenbaringen af Guds Storhed at den
Klagende overgiver sig og samtykker. Paa samme Maade overgiver Profeten sig og
samtykker: Gud er stor (SPG, s. 33).
Blixens klagesang bliver på samme måde bragt til tavshed ved tilværelsens mægtige og
grufulde svar: Kamæleonen, der får sin tunge plukket ud. Hun samtykker og hengiver sig.
Spørgsmålet er dog, om hun ikke alligevel forsøger at retfærdiggøre Gud ved at finde og give
sin lidelse en æstetisk mening og form.
Blixen erfarer, at livet rummer ting, der er uden for menneskets fantasi og kognition.
Livet eller Gud overgår mennesket. Selv menneskets fantasi, hvor uanede muligheder åbner
sig og hvor tyngdeloven kan sættes ud af kraft, kan ikke rumme livets muligheder og
umuligheder. Denne omstændighed er især interessant i forhold til aristokraten, der oplever
sig selv som fri og ubegrænset. I sammenspil med aristokraten er livet med dets muligheder
og begrænsninger måske netop den tyngdelov, som han eller hun forsøger at se bort fra.
Aristokraten må styrte med et brag, da han i modsætning til den gode borger har levet helt
uden sikkerhedsnet. At gå igennem en eksistentiel katastrofe eller tragedie i livet er dog
samtidig et privilegium for aristokraten. I modsætning til borgeren forstår han at hengive sig
til sin ulykke og skabe en form af den, og dermed giver han et værdigt svar på den
guddommelige spøg.
5.3 Sammenfatning
I tiden i Afrika lever Blixen som en feudalherskerinde, og hun praktiserer både den kvindelige
og mandlige aristokrats livsførelser ved hhv. at optræde som salonværtinde, løvejæger og
godsejerske. Derudover praktiserer hun også sit ideal for aristokrati: Den feudale ideologi,
hvor der er tale om en forening af det politisk-sociale og moralsk-filosofiske aristokrati.
Blixen tilhører gruppen af de tidlige pionerer, som hun kalder for Mayflower. Mayflower-
folket fungerer og anerkendes som et aristokrati af de sorte. Deres aristokratiske livsform er
imidlertid et udslag af atavisme. De repræsenterer prestigetidens idealer, som er forsvundet i
den nu borgerlige, vestlige verden, og de er af samme grund flygtet til Afrika, hvor de kan
forhale prestigetiden.
På fortælletidspunktet befinder Kenya sig i en brydningsperiode mellem en aristokratisk
(repræsenteret af de indfødte og Mayflower-indvandrerne) og en borgerlig samfundsorden
84