Microsoft Word Viewer - speciale

3.2.2 Flugten til Afrika
Ægteskabet med Bror og emigrationen til Kenya kan meget vel betegnes som ”Flugten til
Afrika”. I et brev dateret d. 10-4-1931, hvor farmens fallit var et endeligt faktum, skriver
Blixen følgende til Thomas Dinesen:
Saa vidt jeg kan se af de Breve, jeg har faaet, regner alle Mennesker, som er
interesserede i denne Sag overhovedet, med at jeg skal komme hjem og være hjemme.
Dette kan fra mit eget Synspunkt sletikke lade sig gøre. Ganske fraregnet at
Atmosphæren hjemme aldrig har passet mig, og at jeg giftede mig og satte alle Kræfter
ind paa at udvandre for at komme ud deraf, og at den vilde passe mig uendelig meget
mindre nu, – for saa vidt som de Divergenser i Livssyn etc., som gjorde det vanskeligt
for mig at leve hjemme, i disse 17 Aar er blevet langt mere udprægede, – saa vilde det
for mig være aldeles grænseløs unaturligt, vistnok som for Dig at komme tilbage som
Elev i Rungsted Kostskole, og jeg tvivler paa at jeg eller Du, i saadanne Tilfælde, vilde
være istand til at finde nogen Level (BFA 2, s. 223).
Flugten fra barndomsmiljøet kommer tydeligt til udtryk, og citatet illustrerer, at hun er gået
igennem en udvikling. Hendes livssyn er blevet skærpet, og at vende tilbage til familiens skød
vil ifølge Blixen være som at blive sat tilbage i udvikling.
Som barn og ung havde Blixen ikke formået at gøre virkelig op med den mødrene side
af familien. Som hun skriver til Thomas, blev et sådant oprør umuliggjort af, at familien var
både velmenende og meget kærlig:
[…] jeg kender jo ikke nogen bedre, rarere, sødere Mennesker end dem alle hjemme,
men de passede kun ikke for mig. Og deres store, ubegrænsede Godhed og Kærlighed
imod mig, hele Rækken af deres Velgerninger mod mig var kun saa mange Ulykker
mere. De gjorde Opposition umulig for mig selv […] Jeg skulde naturligvis have
bestemt for mig selv; men her kom igen den underlige Modstand mod alt, som paa
nogen Maade var udenfor den snevre Cirkel hjemme, og den underlige Magt de havde,
at man altid syntes man havde Uret, naar man gik imod dem (BFA 2, s. 25 og 32).
Blixen var elsket af sin familie og elskede også selv sin familie højt. Dette kærlighedsbånd
var kvælende for hende og havde et narcissistisk præg: Hun havde svært ved at være og blive
sig selv, da det ville betyde, at hun ville komme til at såre og skuffe dem, som hun elskede.
Den eneste måde, hvorpå hun kunne udfolde sig selv og få en selvstændig tilværelse, var
derfor ved at forlade familien, for kun løsrevet fra den havde hun kræfter til et sådant skridt.
Her blev ægteskabet med Bror og emigrationen til Afrika en udvej.
25