Microsoft Word Viewer - speciale

Europa, han stod dog maaske lidt udenfor, hvor det gjaldt de virkelig store og
betydningsfulde Ting i Livet (s. 31).
At de indfødte bruger Blixen som læge og dommer, hænger uløseligt sammen med deres
monistiske tankegang – at Gud og Djævelen er én – og at de søger og forventer fantasi hos
deres herre, doktor og gud (s. 29). Afrikanerne er overgivet til livets roulettespil. Når de
kommer til hende for at blive helbredt, er stemningen livlig og elektrisk ”som i Luften i et
Casino” (s. 30). De er villige til at risikere for at opretholde spænding i livet. De er modige
forsøgskaniner og kan bære en smertefuld behandling uden at klage. Dog er de bange for at
komme på hospitalet. De har en dyb modvilje mod systemer og regelmæssighed, og de frygter
derfor at dø af kedsomhed under en indlæggelse (DAF, s 29 f., SPG, s. 73, 76).
I Skygger paa Græsset skriver Blixen, at der blandt de indfødte gik mode i forskellige
sygdomme (s. 71 f.). Behandlingerne på hendes terrasse er en form for selskabelighed. I den
forbindelse skriver hun:
Denys havde den Teori at mit Talent i Livet var at holde ”Salon”, saadan som Madame
du Deffand eller Mademoiselle de Lespisnasse, og at min Omgang med de indfødte
faldt ind under denne Definition. Han havde maaske ikke Uret, jeg kan tænke mig at
Salonen er det rigtige Sted for to forskellige Racer at mødes, og at det er den, vi skulde
stræbe henimod (SPG, s. 72).
I især trejde del af Den afrikanske Farm fremstår Blixen som den store åndrige værtinde, hvis
”salon” der for både sorte og hvide er prestige i at gæste. I mødet med de sorte er farmen en
salon for kulturdialog. For de hvide immigranter er farmen ud over dens værtinde berømt for
dens kok, Kamante, som er et geni inden for gastronomien (s. 43-46), og for de vilde
antiloper, der går frit omkring tæt på huset. Det sidste får både jægere og naturforskere til at
gæste farmen (s. 83). Fælles for gæsterne, der kommer til denne ”salon”, er, at de ikke er
borgerlige. De tilhører enten den hvide eller afrikanske overklasse eller underklassen (dvs. de
er afrikanere, vagabonder, oprørere, taskenspillere) og har aristokratiske livsidealer. Rummet
for kulturmøde, som Blixen skaber på farmen, vækker også interesse hos fornemme personer,
såsom Prinsen af Wales, der gæster farmen for at overvære de indfødtes danse (DAF, s. 46,
SPG, s. 38-41). Farmen har også sin helt egen ”Hofnar” (SPG, s. 74) i den epileptiske dreng
Sirunga, der er karakteriseret som ”en guddommelig lille Sprællemand [med] en tilsvarende
uberegnelig, forstyrret Fantasi” (SPG, s. 73).
67