Microsoft Word Viewer - speciale

7. Konklusion og perspektivering
Med fokus på aristokratitemaet kan man afdække dybtliggende konflikter i Karen Blixens
forfatterskab, livssyn og selvfortolkning. På baggrund af mine tematiske læsninger kan jeg
konkludere, at Blixen placerer sig i et spændingsfelt mellem det aristokratiske og det
borgerlige og i et spændingsfelt mellem politisk-socialt og moralsk-filosofisk aristokrati.
Ifølge hendes udtalelser i flere interview og ifølge min læsning af hendes essays
fremstår den feudale ideologi, der kan ses som en forening af det politisk-sociale og det
moralsk-filosofiske aristokrati, som Blixens ideal. Dette ideal vil den borgerlige civilisation
dog ikke leve op til. På den anden side afspejler min læsning af de tre fortællinger, at det
heller ikke er så enkelt for Blixen at føre sit feudale ideal igennem i historier, som henlægges
til den før-moderne verden. Feudalherren lever ikke altid op til prestigetidens ideal, der
fordrede en etisk adfærd over for undersåtterne. Det er desuden bemærkelsesværdigt, at
Blixen ikke henlægger sine fortællinger til adelens glansperiode, men til brydningsperioden
mellem den feudal-aristokratiske og borgerlige samfundsorden i det 18. og 19. århundrede.
Brydningsperioden er kendetegnet ved social mobilitet, hvilket giver det moralsk-filosofiske
aristokrati ekstra spillerum. De uafklarede slægtsforhold i fortællingerne åbner ligeledes op
for social mobilitet. Konsekvensen heraf bliver imidlertid en nedbrydning af de eksisterende
hierarkier, hvilket i sidste ende fører til de aristokratiske idealers fald – idealer som Blixen
ønskede at holde i hævd.
I Blixen-receptionen har man generelt vægtet de eksistentielle og mytiske aspekter i
forfatterskabet, og det er ofte kun feministiske læsninger, der har sat forfatterskabet i
forbindelse med en politisk-social virkelighed – den kønspolitiske. Med fokus på temaet
aristokrati bliver det imidlertid klart, at der er mere politik i Blixens fortællinger end først
antaget. Ved at henlægge fortællingerne til brydningsperioden mellem den feudale og den
borgerlige samfundsorden, skaber hun et diskussionsrum for politisk-sociale spørgsmål som
klasseskel, klassebevidsthed og demokrati versus feudalsamfund.
Spændingen mellem det aristokratiske og det borgerlige i forfatterskabet kan læses som
en splittelse i Blixens livssyn. På den ene side kan hun ikke acceptere den moderne
civilisation, men på den anden side kan hun heller ikke finde sig til rette i sit feudale ideal og
viser derved en moderne bevidsthed. I lighed med mit synspunkt konkluderer Peter Madsen
om brydningerne i hendes eksistenstolkning, at ”Hverken den standsbetingede aristokratiske
105