Microsoft Word Viewer - speciale

identitet eller den individualitetsorienterede borgerlige dannelse og indføjning i sociale roller
kunne umiddelbart være grundlag” (Madsen, 1985, s. 97).
Foruden at henlægge fortællingerne til den historiske brydningsperiode skildrer Blixen
ofte andre brydningsperioder som puberteten og eksistentielle livskriser. Dette er interessant,
eftersom skæbnebegrebet og aristokrati i Den afrikanske Farm kædes sammen. Det er i
brydningsfasen mellem barn og voksen eller i en krisesituation, at mennesket må træffe et
valg og træde i karakter. Igennem en krise kan et menneske komme til erkendelse af sin sande
identitet og tilegne sig en skæbne – individets adelsmærke.
’En Historie om en Perle’, De standhaftige Slaveejere’ og ’En Herregaardshistorie’
afspejler forskellige grader af kompleksitet i Blixens fremstilling af aristokrati. Sammen
vidner fortællingerne dog om en splittelse. Hun hylder det politisk-sociale aristokrati, men på
samme tid undergraver hun det ved at vise det feudale samfunds bagsider, ved at beskrive
karakterer, der er aristokrater i moralsk-filosofisk forstand uafhængigt af politisk-social status,
og ved at lege med de sociale positioner. Fortællingerne placerer sig således i spændingsfeltet
mellem det politisk-sociale og det moralsk-filosofiske aristokrati. Der kan dog også være tale
om et harmonisk sammenfald mellem de to kategorier.
Spændingen mellem det politisk-sociale og det moralsk-filosofiske aristokrati kan læses
som en standsmæssig krisebevidsthed: Forfatterskabet afspejler, at Blixen ikke kunne finde et
sikkert socialt tilhørsforhold. Pga. sine slægtsforhold, skilsmissen og assimileringen af adelen
i det borgerlige samfund kom hun aldrig rigtig til at tilhøre det politisk-sociale aristokrati.
Hun kunne således ikke realisere sit feudale ideal – en forening af det politisk-sociale og
moralsk-filosofiske aristokrati. Da det ikke længere var muligt at hævde sig i et
samfundsmæssigt perspektiv, ville hun hævde sig som moralsk-filosofisk aristokrat i et
eksistentielt-religiøst-artistisk perspektiv for at distancere sig fra den borgerlige klasse. I
denne bevægelse sker der imidlertid noget nyt, eftersom det i den moralsk-filosofiske tolkning
af aristokrati er individet frem for slægten og kollektivet, der kommer i centrum. Den
moralsk-filosofiske aristokrat hos Blixen er dog ikke individualist i moderne forstand. Han
handler ud fra et ideal og et æresbegreb, der er funderet i det metafysiske: Han vil realisere sin
guddommelige bestemmelse. Hvor den politisk-sociale aristokrat er forpligtet med sin ære på
Gud, konge, fædreland og slægt, er den moralsk-filosofiske aristokrat først og fremmest
forpligtet på at bringe Gud ære ved at være tro mod idéen med hans skabelse.
106