Microsoft Word Viewer - speciale

have gjort det for mig som min Tjener Farah da gjorde. Havde jeg ikke andet at være
ham taknemmelig for – men det har jeg, og mere end jeg her kan skrive ned – vilde jeg
dog for disse Maaneders Skyld være i Gæld til ham nu, tredive Aar derefter, og saa
længe jeg lever (SPG, s. 45).
Værdigheden, som Farah omgav hende med, er mere værdifuld end trøst eller selv en
pengegave, der kunne have reddet farmen, men ikke hendes værdighed. Farah har levet op til
Blixens omskrivning af de to bibelske kærlighedsbud: ”Elsk Guds Stolthed over alle Ting, og
din Næstes Stolthed som din egen” (DAF s. 259).
Der er noget teatralsk i hele Blixens fremstilling af situationen og i Farahs gestus,
hvilket hun ikke er blind for. Hun bruger fx ordet ”Scene” om situationen og ser Don Quixote
og Sancho Pansa for sig. Forholdet er tragikomisk, fordi de oplever og gennemspiller en
tragedie, som omverdenen ikke kan se og forstå. Den aristokratiske livsholdning kan
forekomme andre patetisk, og dens dramatiske element knytter den endvidere til fantasien og
fiktionen. Aristokratens eksistens er en artistisk eksistens, da han eller hun agerer ud fra
kunstneriske og æstetiske krav til livet. Aristokraten betragter sig selv og sit liv udefra, og det
iscenesættes i en æstetisk form: Farahs storladne gestus midt i ulykken, og Blixens erkendelse
og anerkendelse deraf samt hendes egen fremtilling af sin ulykke i en æstetisk form – Den
afrikanske Farm. Ifølge Sabo tillægger Blixens også aristokraten kunstneriske kvaliteter, og
hun mener endvidere, at Blixen opfatter livet som et artistisk-eksistentielt projekt (Sabo,
2002, s. 89, 199).
5.2.9 Blixens aristokratiske identiteter
Mødet med de indfødte i Afrika er det mest afgørende for Blixens personlige udvikling og
realiseringen af det aristokratiske. I mødet med de sorte går selve hendes følelse af
individualitet tabt ”i Forstaaelsen af de uendelige Muligheder, som findes i Samspillet mellem
Mennesker, der kan blive eet i Kraft af selve deres Væsensforskel” (DAF, s. 23). Hun oplever
mødet med de indfødte som en fuldstændiggørelse af sit liv og sin person, ligesom manden og
kvinden kan opleve en fuldstændiggørelse af deres person og køn i et parforhold. Hun
fortæller:
Mit Møde med de mørke Folk var en Oplevelse for mig som Amerikas Opdagelse for
Columbus, og paa samme Måde en Udvidelse af hele min Verden. Hvis man kan tænke
sig, at et Menneske med en medfødt Følelse for Dyr var vokset op i Omgivelser, hvor
der sletingen Dyr fandtes og først havde gjort Dyrenes Bekendtskab efter mange Aars
74