Microsoft Word Viewer - speciale

Luner, ikke med Karrighed, ikke med Tørhed. Intet coitus interruptus. Himmel!
Himmel! (DAF, s. 273).
Blixen sammenligner det fulde liv med symfonien og tragedien (DAF, s. 274). Der er intet at
tilføje eller at gøre om – både symfonien og tragedien udgør et samlet afsluttet forløb.
Ligeledes giver det ingen mening at gentage den fuldendte symfoni eller tragedie. Det er også
et spørgsmål, om et menneske ville have kræfter til det!
Blixens livsindstilling minder om somaliernes. Somalierne stormer på den ene side mod
skæbnen som Jakob, men i kraft af deres muslimske tro ender de alligevel med at hengive sig
betingelsesløst, når meningsløse ulykker hagler ned over hovedet på dem. De samtykker med
et ”Allah er stor”. Ligesom Blixen mener at se et erotisk element i hengivelsen i islam, er der
også en erotisk hengivelse i hendes egen livsindstilling: ”Intet coitus interruptus.”
Blixen modtager dog ikke kun velsignelse, men fremstår også som en Job-skikkelse, der
er blevet berøvet hele sit eksistensgrundlag. Hun oplever den absolutte eksistentielle
meningsløshed, hvilket hun sammenligner med en dødsoplevelse:
Da tilsidst den Dag kom, da jeg skulde rejse fra Farmen, gjorde jeg den Erfaring, at
Ting kan ske, som ligger helt udenfor vor Forestillingskreds, baade forinden de hænder,
mens de staar paa og senere, naar vi ser tilbage paa dem. Omstændighederne har en
vældig Drivkraft i sig, og kan fremtvinge Begivenheder, der er udenfor Menneskers
Forstaaelse eller Fantasi. Ved saadanne Lejligheder bevarer man selv kun Føling med,
hvad der foregaar, ved opmærksomt at følge med fra det ene Øjeblik til det næste, som
en Blind, der ledes, og som omhyggeligt, men uden egen Forstaaelse, sætter den ene
Fod foran den anden. Disse Ting hænder os, og vi ved, at de hænder os, men med
Undtagelse af dette ene Forhold har vi slet ingen Forbindelse med dem og ingen Nøgle
til Forstaaelse af deres Aarsag eller Betydning. Jeg tror, at vilde Dyr, som gør Kunster i
Cirkus, gaar gennem deres Numre paa samme Maade. De, der har oplevet noget
saadant, kan paa en Maade sige, at de har været igennem selve Døden: en Episode, der
er udenfor vor Fantasis Rækkevidde, men indenfor vor Erfarings Rækkevidde (DAF, s.
380 f.).
Meningsløsheden er svimlende. Hun oplever sig selv som et cirkusdyr eller et stykke legetøj i
hænderne på Vorherre, der tvinger hende til uforståelige kunster. Hun er en Job-skikkelse, der
er blevet offer for et himmelsk væddemål eller en guddommelig spøg. Job nævnes kun en
enkelt gang i Den afrikanske Farm (s. 29), hvor Jobs Bog sættes i forbindelse med
afrikanernes skæbnesyn: At man kan vente sig det uventede af Gud pga. hans vældige
”Indbildningskraft” – fantasi. Job er imidlertid en skikkelse, som Blixen ofte omtaler i sit
forfatterskab, og i Farah siger hun følgende:
83