Microsoft Word Viewer - speciale

overflødighed og overdådighed. De demonstrerer også den samme ligegyldighed over for
materielle værdier, som er kendetegnende for aristokraten. Bl.a. leger de med Blixens dyre
porcelæn og laver pyramideopstillinger af hendes glas. Berkeley bliver også skuffet en dag,
hvor hun på en skovtur serverer champagne af simple glas for at skåne de fine. Herefter
serverer hun altid for ham af sine bedste glas. Blixen forbinder desuden Berkeley med det
vægtløse, som er karakteristisk for Afrika: ”Jeg havde bestandig den Følelse overfor
Berkeley, at Tyngdeloven ikke gjaldt for ham, at han, hvis det passede ham, ligesaa godt, naar
vi sad og talte ved ilden om Aftenen, kunde ryge op gennem Skorstenen” (s. 213).
Den lejlighedsvise følelse af og længsel efter at kunne overvinde tyngdeloven synes
også at være et karakteristikon for aristokraten. Hans eller hendes idealer er så høje, at de ofte
kun kan realiseres i fantasien (i luften) i bedste Don Quixote-stil. Denys forbindes ligeledes
med det vægtløse i romanen. I tredje del, kapitel 8, ’Vinger’, fortæller Blixen, at når hun var
ude at flyve med ham kunne hun ”ikke lade være med at føle som om han bar En paa sine
udstrakte Haandflader, saadan som Djinnen bar Prins Ali gennem Luften, og som om de
Vinger, som holder En oppe og fører En svimlende hurtigt frem, er hans (s. 239). Denys
virker som en luftånd – en Ariel.
Pga. Berkeleys og Denys’ umoderne, aristokratiske livsholdninger synes de at være i en
særlig forståelse med de indfødte (s. 215). Den tekniske tidsalder har ændret ved folks
livsindstilling og idealer, men Berkeley, Denys og afrikanerne hører bevidsthedsmæssigt
hjemme i tidsalderen før den tekniske udvikling. I overensstemmelse med den fortidige
tidsalder har de aristokratiske livsværdier og står i modsætning til den nye tidsalder, hvor man
efterstræber komfort, som ikke mindst skabes vha. af de tekniske landvindinger.
Et andet aspekt, som også skaber en særlig forståelse mellem Berkeley og de indfødte,
er, at begge parter, ligesom aristokraten i politisk-social forstand, har et levende forhold til
slægten eller stammen. Efter 1. Verdenskrig beslutter den hvide regering at belønne nogle af
masaierne for deres indsats i krigen. Berkeley bliver pga. sit venskab med masaierne udpeget
til at overrække nogle medaljer, og ceremonien finder sted på Blixens farm. Hun
kommenterer: ”En Ceremoni af denne Art kan kun gennemføres hvor de optrædende på begge
Sider er af ædelt blod og har store Familietraditioner bag sig – det være sagt uden
Forklejnelse af Demokratiet” (s. 221). Netop pga. den instinktive fornemmelse for slægt og
traditioner kan aristokraterne fra to forskellige kulturer genkende og forstå hinanden.
70