Microsoft Word Viewer - speciale

Selvom Dinesen-slægten ikke blev adlet, så kom dens levevis ikke til at adskille sig
synderligt fra adelens. Herregårdsliv, militærtjeneste og kirkeligt og politisk engagement er
fire nøgleord for slægten. Blixens farfar, Adolph Vilhelm Dinesen (1807-1876), fik en
karriere inden for militæret og blev i 1835 Ridder af Dannebrog. For sin krigsdeltagelse i
1837 i den franske hær i kampene i Algier fik han tildelt Æreslegionens medalje. Senere blev
han landmand og folketingsmand.
Karen Blixens far, Wilhelm Dinesen (1845-95), var et handlingsmenneske og en
eventyrer og på mange måder et eksempel på en aristokratisk livsførelse, hvor det
usædvanlige, krævende, eventyrlige og generøse var drivkraften. Han havde gået sine egne
veje og levet et voldsomt, romantisk liv. I 1864 havde han deltaget i slaget ved Dybbøl Mølle
og 1870-71 i krigen mellem Frankrig og Tyskland. Derudover havde han været vidne til
Pariserkommunens opstand i 1871, levet et par år som eneboer blandt indianerne i
Nordamerika og været vidne til ulykkerne i den russisk-tyrkiske krig i 1877-78. I 1881 giftede
Wilhelm Dinesen sig med Ingeborg Westenholz, som han fik 5 børn med. Han blev gårdejer
og folketingsmænd – dog som partiløs. Desuden var han kendt som jæger og skribent.
Thomas Dinesen (1892-1979) fulgte den stolte slægtstradition ved at tjene som løjtnant
i den canadiske hær under 1. Verdenskrig, blev tillige dekoreret både med den britiske
militærorden for tapperhed, Victoriakorset, og med det franske krigskors, Croix de la Guerre
(BFA 1, s. 132). Senere blev han godsejer. Dinesen-slægten knytter sig til adelens æreskultur i
kraft af livsstil og livsværdier.
Slægtskabet med adelsfamilien Krag-Juel-Vind-Friis
I 1840 bragte Blixens farfar, Adolph Vilhelm Dinesen, familien i det allerfineste adelige
selskab ved at gifte sig med Dagmar Alvilde Haffner, hvis søster Thyra var gift med greven af
Frijsenborg, Christian Emil Krag-Juel-Vind-Friis. Adelsslægten Krag-Juel-Vind-Friis hører til
de ældste og mest betydningsfulde i den danske adels historie. Den går tilbage til adelen før
enevældens indførelse, og i 1671 blev Mogens Friis sammen med få andre familier fra
fødselsadelen optaget i den feudale titeladel. Mogens Friis blev stamfader til den danske
greveslægt, og Frijsenborg var Danmarks største gods (ca. 400 kvadratkilometer) indtil
Lensafløsningsloven i 1919. Forbindelsen mellem Dinesen-familien og Frijsenborg-familien
og deres venner og slægtninge var meget varm og tæt, og de dyrkede megen selskabelighed
sammen – også i Karen Blixens ungdom.
21