Microsoft Word Viewer - speciale

aristokratiske livsindstilling følger af samme grund skuffelse, depression og til tider
dramatiske styrt.
Selvom aristokraten i kraft af sin livsindstilling synes at fremkalde katastrofer af stor
styrke, tilkæmper han sig i kraft af sit kunstneriske blik en distance til sin ulykke. Den
aristokratiske eksistens er også en artistisk eksistens. Aristokraten agerer ud fra kunstneriske
og æstetiske krav til livet. Han betragter sig selv og sit liv udefra og omskaber sine katastrofer
til æstetisk form.
Den aristokratiske livsindstilling, som Blixen praktiserer i Den afrikanske Farm, minder
om somaliernes livsindstilling. Som somalierne både stormer og hengiver hun sig til skæbnen.
Denne bevægelse kan man afbilde med de to bibelske personer Jakob og Job. Jakob kæmper
med Gud og sejrer: Han slipper ikke Gud, før han er blevet velsignet. Han overlever at have
set Gud ansigt til ansigt, og han bliver stamfader til Guds pagtfolk Israel. Job sidder derimod
tilbage i askedyngen i endeløs meningsløshed, kun manet til tavshed af Guds uendelige
storhed. I dette spændingsfelt placerer Blixens aristokrat sig og tilkæmper og tolker sig til en
skæbne – individets adelsmærke.
Det er noget besværgende over Blixens insisteren på mening, hvilket i et psykologisk
perspektiv kan tolkes som en fornægtelse af nederlaget. På den anden side forsoner hun sig
med sit nederlag ved at omforme det til æstetisk form. Der er tale om en æstetisk
retfærdiggørelse af det onde i tilværelsen, hvilket synes at ophæve spændingen mellem
velsignelse og meningsløshed. Selvom Gud eller livet overgår aristokratens fantasi og
kognition, så formår aristokraten dog at give et mægtigt æstetisk svar tilbage.
I Blixens aristokratiske livssyn finder man elementer af borgerlige værdier, som
aristokratiseres. Bl.a. opererer hun med en aristokratisk hverdag. I Den afrianske Farm er det
ikke kun festen og det usædvanlige, som har værdi. I det aristokratiske Afrika, hvor livet ikke
er civiliseret og trygt, bliver hverdagen til en symfoni og en udlevelse af det aristokratiske.
Den personlige tragedie, som Blixen oplever, hvor hun så at sige mister sit
eksistensgrundlag, kan ses som en prøve af hendes personlighed. Det er først, da hun har
mistet grundlaget for sin aristokratiske tilværelse – Afrika – at hun viser sig at være en sand
aristokrat. Hun favner sit nederlag og omskaber den til en historie.
Den afrikanske Farm kan læses som en selvfortolkning, der skal fremhæve Blixen som
aristokrat. Hendes europæiske titel baronesse og hendes afrikanske titel lioness afspejler
hendes to aristokratiske identiteter og den dobbelte betydning af aristokrati. Baronessetitlen,
86