Microsoft Word Viewer - speciale

daarlig Økonomi, at maatte holde sig med Maskingeværer fordi Ens Ord har mistet sin
Kraft (E, s. 103).
Man kan bevare sin magt, selvom man har mistet sin ære, men det må i så fald ske i form af
magtanvendelse. Magtanvendelse er upraktisk og uøkonomisk i forhold til magt i kraft af
prestige. Så længe ens ord ikke har mistet deres kraft, kan man få folk til at tjene frivilligt. Da
man kun kan opnå respekt i kraft af andres anerkendelse, må en herre ifølge denne tankegang
begære anerkendelse af sine underordnede.
4.5 Anerkendelse og mimetisk begær
I essayet ’Sorte og Hvide i Afrika’ (1938) 15 sammenligner Blixen forholdet mellem hvide og
sorte med forholdet mellem mand og kvinde. Kvinden/den sorte er den underlegne part, men
hele mandens/den hvide immigrants velfærd afhænger af kvinden/den sorte. Som kvinden helt
igennem kender manden, kender den sorte den hvide immigrant. Derimod er manden ikke
umiddelbart i stand til at kende kvinden, ligesom den hvide ikke umiddelbart er i stand til at
kende den sorte. Manden og den hvide begærer dog denne forståelse af henholdsvis kvinden
og den sorte (E, s. 22 f.).
Ved en gennemlæsning af ’Moderne Ægteskab og andre Betragtninger’ bliver det klart,
at denne sammenligning kan føres videre. Det ulige forhold mellem mand og kvinde – som
ikke mindst er opstået pga. kvindens biologi – har bevirket, at kvinden blev som en slave i
forholdet til manden. Dette slaveri er dog blevet ophævet af manden, der ubevidst eller
bevidst har ansporet kvindens frigørelse:
”Men næsten alt Slaveri i Verden er, – om end ikke altid bevidst, – blevet ophævet
ovenfra.” Thi Slaveejeren er ikke tilfredsstillet, men kræver Slaver med Ansvarsfølelse,
eller Hustruer, som kan synge for ham og underholde hans Venner, eller Elskerinder,
med hvem han kan diskutere sine Forretninger (B 77, s. 58 f.).
Hvis manden havde haft en gnist af fornuft, ville han have sat alt ind på at få kvinden til
forblive i sit slaveforhold til ham, bemærker Blixen. Når han alligevel valgte at opmuntre
kvinden til frigørelse, var det, fordi det ikke gjorde ham lykkelig at stå i et forhold, hvor
kvinden var som en slave (B 77, s. 59). En tanke om et begær efter anerkendelse udtrykkes
indirekte. Manden har efter Blixens mening savnet et fællesskab med kvinden på det psykiske
15 Oprindeligt et foredrag, som hun holdt i Stockholm og Lund i 1938. Trykt 1. gang i B 79.
40