Microsoft Word Viewer - speciale

Kernefamilien er ikke bærer af ånd, kunst eller hellig ild. Denne funktion har adelen derimod
haft, eftersom den ofte har protegeret kunstnere. Desuden har adelen også været åben over for
omverdenen, fordi den forholdt sig til noget større end kernefamilien selv, nemlig slægten, og
fordi kampen om prestige i den aristokratiske kultur fordrer kontakt med andre. Der er brug
for konkurrenter og et anerkendende publikum. Hvor kernefamilien er fokuseret på individet,
var det gamle ægteskab og adelen fokuseret på kollektivet. Blixen beskylder endvidere
kernefamilien for ortodoksi. Ortodoksi kan give menneskene fred, men efter hendes mening
ikke skabe idealer, og dette er fatalt, fordi mennesket længes efter idealer (B 77 s. 36).
4.3 Om idealernes fald
I ’Moderne Ægteskab og andre Betragtninger’ erkender Blixen, at slægtens tid er
uigenkaldeligt forbi, og at det ikke nytter at se sig tilbage, selvom hun vitterligt gør det. Man
må vende sig mod nutiden og fremtiden for at finde nye idealer og idéer, som menneskeheden
kan tjene. Der er dog ingen tvivl om, at menneskeheden ifølge Blixen har tabt noget ved at
opgive de gamle idealer. Hvad er da grunden til, at man har opgivet dem? Det er ikke fordi,
idealerne har været for høje, men fordi man ikke længere kan se nogen mening med dem: Der
er ikke nogen Anstrengelse, Fare eller Lidelse, som i Længden kan standse Menneskeheden
paa Vejen mod et Ideals Opnaaelse, men Idealets Time er slaaet, naar det almindeligt bliver
spurgt: hvad skal det være godt for? (B 77, s. 14).
Blixen bruger omtrent samme formulering i essayet ’Daguerreotypier’ 13 fra 1951, som
er det essay, der forholder sig mest direkte til aristokrati. Heri fortæller hun, at på et tidspunkt
før hendes egen fødsel var en nygift herregårdsfrue i familien ved at planlægge nogle
jagtmiddage. Midt under forberedelserne spurgte husjomfruen: ”Vil Hofjægermesterinden
ikke sige mig: Hvorfor skal Folkene have ringere Mad end Herskabet?” (E, s. 44). Blixen
kommenterer:
Da Jomfru Sejlstrup i Fadeburet paa Vindingegaard vendte sig imod Gaardens Frue og
stillede hende sit Spørgsmaal, da faldt et Uhr i Slag. Man siger noget betydningsfuldt,
naar man siger at Timen er slaaet for et Menneske eller en Periode (E, s. 50).
13 Oprindelig en radiotale fra 1951. Publiceret samme år under titlen Daguerreotypier. Publiceret i E, 1965.
35