Microsoft Word Viewer - speciale

De vilde og de tamme
Blixen sammenligner den afrikanske kultur og den hvide civilisation med henholdsvis vilde
og tamme dyr:
Intet tamt Dyr kan forholde sig saa fuldkommen stille som et vildt Dyr. Vi civiliserede
Folkeslag har mistet evnen til at være stille, og maa tage Timer i Tavshed fra det vilde
Liv, førend det vil optage os i sig. Kunsten at gaa sagte, uden pludselige Bevægelser
eller Støj, er den Kunst, som Jægeren, og da især Jægeren med Kamera, først maa lægge
sig efter. Jægere kan ikke følge deres eget Hoved, men maa lære Landskabets Farver,
Lugt og Vind at kende, og falde ind med det store Orkesters eget Tempo. Det kan ske,
at det gentager en Takt om og om igen, og man maa saa følge med i den.
Naar man paa Jagt har faaet Afrikas rytme i sig, forstaar man, at den gaar igen i
enhver Form for Liv derude. Hvad jeg lærte af Vildtet, kunde jeg anvende i Omgang
med de indfødte Folk (s. 22).
Der demonstreres her en organisk tanke om livet. Livet er som et stort symfoniorkester med
sine egne regler og egen takt, som man skal være i stand til at følge. Mennesket må følge
spillereglerne, ligesom aristokraten må følge etiketten. Den hvide kan dog ikke længere
umiddelbart finde ud af at begå sig i livet, dvs. leve sit sande væsen ud og blive i stand til at
spille sit instrument i det store symfoniorkester. Det vilde liv vil derfor ikke optage den hvide
i sig.
Det tamme dyr og den hvide civilisation er husdyr, som har mistet deres frihed, og de
står af samme grund i modsætning til aristokraten, for hvem frihed er noget naturligt. Som de
tamme dyr har den hvide også mistet evnen til at være stille og dermed evnen til praktisere
jagten, en af de aristokratiske aktiviteter.
I foredraget ’Sorte og hvide i Afrika’ (1938) fremfører Blixen, at den største forskel
mellem de sorte og hvide er, at de sorte ”er saa levende, de lever altid, selv naar de sidder
ganske stille” (B 79, s. 30). Dette er den samme forskel, som gør sig gældende mellem vilde
og tamme dyr. At vilde dyr virker mere levende end tamme skyldes, at de altid, i modsætning
til de tamme, har et mål med deres færden:
Vilde Dyr har altid noget særlig maalbevidst i deres Udseende og Færd, som vores
Husdyr har mistet. Hvis man ser paa en Samling Ænder i en Andegaard, saa er de
livlige nok og i bestandig Bevægelse, men der er ikke nogen Kontinuitet i deres
Foretagsomhed, man ved ikke, hvad de vil. Men se saa Vildænder trække paa Himlen; i
60