Microsoft Word Viewer - speciale

eksterne mediatorer og modeller: Idealet om prestige og den fremtidige civilisations dom. Hos
Girard fremstår begæret mere positivt i den førmoderne verden end i den moderne og
postmoderne, fordi risikoen for en eskalering i ukontrollabel vold er meget mindre her.
Alligevel kan begæret i det førmoderne ikke opfattes som et ideal, eftersom det stadigvæk er
et symptom på menneskets ontologiske sygdom. Hos Blixen finder man dog ikke denne
tanke. Hun fremstiller rivaliseringen om prestige som positiv, da den opretholder
menneskehedens ære, og ikke som et symptom på en ontologisk sygdom, der skal overvindes.
4.6 Blixen og den emanciperede kvinde
Når det kommer til kvindesagen, er der tvetydigheder og selvmodsigelser, hvis man
sammenligner Blixens udtalelser i brevene fra Afrika med hendes officielle udtalelser derom.
I fx ’En Baaltale med 14 Aars Forsinkelse’ (1953) 17 , der omhandler kvindesagen, giver hun
udtryk for et mere traditionelt kvindesyn. Dette traditionelle kvindesyn i 1953 står ikke kun i
modsætning til brevene fra Afrika, men også til især hendes debutbog Seven Gothic Tales,
1934 (udgivet på dansk i 1935 under titlen Syv fantastiske Fortællinger), der kan læses som
en dekonstruktion af traditionelle kulturelle forestillinger om køn og seksualitet. 18
Uoverensstemmelsen skyldes måske, at Blixen på et tidspunkt ændrede holdning. 19 I første
del af ’Daguerreotypier’ (1951), hvor hun beskriver det gamle kønsrollemønster, giver hun
udtryk for, at hun siden Afrika har forandret standpunkt:
Jeg har sagt, at de Anskuelser som jeg her vilde udvikle for Dem, ikke var mine egne,
og at jeg ikke kunde drages til Ansvar for dem. Og jeg havde selv, – for mange Aar
siden, i Afrika, – mine Indvendinger mod Lady Colvilles Trosbekendelse (E, s. 42 f.).
Lady Colvilles trosbekendelse gik ud på, at kvindens værdighed og kraft ligger i at være et
mysterium for manden. Kvinden kan derfor ikke frigøre sig vha. rationelle midler som fx
17
Radiotale. Trykt 1. gang i Det danske Magasin, nr. 2, 1953. Som selvstændig publikation i 1953, Berlingske
Forlag, København. Publiceret i E, 1965.
18
Jf. Heede, Dag: Det Umenneskelige. Analyser af seksualitet, køn og identitet hos Karen Blixen (2001). Heedes
bog er en fortsættelse af en læsetradition, der betoner køn, seksualtitet og feministiske træk hos Blixen. Som
noget nyt introducerer han en queer-læsning, da han mener, at Blixen sprænger normalitetsbegrebet for
seksualitet.
19
Heede har også blik for modsigelserne og spændingerne i Blixens forfatterskab. I et interview i Politiken 12-1-
2002 ’Perversiteter med Sukkertang’ giver han udtryk for, at Blixen blev mindre ”queer” efter udgivelsen af Syv
fantastiske Fortællinger. Muligvis fordi Frederik Schybergs anmeldelse af bogen i 1935 karakteriserede den som
pervers, hvilket ifølge Heede skulle have gjort et så dybt indtryk på Blixen, at hun tog det til efterretning.
Schybergs anmeldelse er optrykt i B 80, s. 225-231. Om Blixens reaktion på den se Bjørnvig, 1974, s. 8-9 og
Thurman, 1983, s. 345-346.
43