Microsoft Word Viewer - speciale

Übermensch comes to Scandinavia: Rereading Hamsun and Dinesen in the Light of
Nietzsches Philosophy den hidtil største analyse af forbindelsen mellem Blixen og Nietzsche.
Sabo argumenterer for, at Blixen deler et problemfællesskab med Nietzsche uafhængigt
af et kendskab til hans filosofi (Sabo, 2000, s. 11 f.). Problemfællesskabet består i en kritik af
moderniteten og af den moderne filosofis og kristne puritanske etiks rigide normer og regler. I
deres kritik tager de begge udgangspunkt i aristokratiske idealer – hvilket Sabo kun implicit
giver udtryk for – og Blixens kritik og livssyn kan belyses vha. af Nietzsches filosofi og især
hans ungdomsværk Die Geburt der Tragödie (1872) (Sabo, 2000, s. 70).
I et foredrag ’Nietzsche, Blixen – ohne ”ein berüchtigtes ’und’”. Vom Missverständnis
eines Vorbilds’ gennemgår Detlef Brennecke minutiøst og overbevisende alle referencer til
Nietzsche i Blixens værker, foruden de forskellige forskeres argumenter for at tale om en
Nietzsche-påvirkning (Brennecke, 2000, s. 102-120). Han konkluderer, at konstellationen
’Nietzsche og Blixen’ er en litteraturhistorisk myte, og at Blixen kun havde et overfladisk og
begrænset kendskab til hans filosofi. Man finder fx ikke et eneste eksemplar af Nietzsches
bøger i hendes bogsamling på Rungstedlund (Bondesson, 1982). Hun kan måske have læst sin
ungdoms idol Georg Brandes’ introduktion til Nietzsches filosofi Aristokratisk Radikalisme
(1889), men det kan ikke dokumenteres. Der findes kun to direkte citater fra Nietzsche i
hendes værker 29 , og de stammer fra Således talte Zarathustra – den eneste af hans bøger, som
der er belæg for, at hun har læst. Hun skulle ifølge Thorkild Bjørnvig have elsket den siden
sin ungdom (Bjørnvig, 1974, s. 15).
Brennecke fremfører, at Blixen kun har brugt referencer til Nietzsche som en slags pynt
– altså på en uforpligtende facon. Ligeledes synes hun ikke at have forstået Nietzsche. Når
hun fx anvender ordet Ja-sigere om somalierne (SPG, s. 33), betegner det deres evne til at
kunne hengive sig til skæbnen. Hos Nietzsche er Ja-sigere derimod et udtryk for en slægt af
overmennesker, der vil ændre og ikke acceptere de etablerede værdier.
I forbindelse med mottoet til Den afrikanske Farm argumenterer Brennecke for, at
Blixen ikke har det fra Nietzsche, men fra Herodots Historie, hvor ridning også nævnes: ”Fra
femårsalderen til tyveårsalderen oplærer de kun sønnerne i tre ting, nemlig at ride, at skyde
29 ”Manden er skabt til Krig, og Kvinden til Krigerens Vederkvægelse, alt andet er Daarskab.” ’Sorte og Hvide i
Afrika’, B 79, s. 20 og SPG, s. 96. ”Der Mann soll zum Kriege erzogen werden und das Weib zur Erholung des
Kriegers, alles andre ist Torheit”, Schlechtas udgave 2, s. 328.
”Jeg er en Ja-siger, og en Stridsmand har jeg været, for at jeg en skønne Dag kunde have Armene fri til at
velsigne”, E, s. 20. ”Zum Segnenden bin ich worden und zum Ja-sagenden: und dazu rang ich lange und war ein
Ringer, dass ich einst die Hände frei bekäme zum Segnen”, Schlechtas udgave 2, s. 415.
55