25.07.2013 Views

Microsoft Word Viewer - speciale

Microsoft Word Viewer - speciale

Microsoft Word Viewer - speciale

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

logisk argumentation, men kun vha. det irrationelle, og i denne sammenhæng er heksens rolle

anvendelig. Blixens evt. indvendinger (hvis indhold hun ikke gør rede for) mod lady Colvilles

synspunkt henlægges til fortiden, og hvor meget kraft, der er tilbage i dem, ligger hen i det

uvisse.

Selvom Blixen forandrede sit syn på kvindesagen efter tiden i Afrika, er der alligevel

noget forblommet over hendes udtalelser derom. I ’En båltale med 14 års forsinkelse’ siger

hun fx at: ”Idet jeg nu taler om Kvindesagen, maa jeg begynde med at sige, det er en Sag som

jeg ikke forstaar mig paa, og som jeg aldrig af egen Drift har beskæftiget mig med” (E, s. 72).

Dette udsagn er noget af en underdrivelse, hvis man tager hendes mange refleksioner

om emnet i brevene fra Afrika i betragtning. Udtalelsen kan naturligvis opfattes som et

retorisk greb til at skabe den størst mulige talefrihed: Siden jeg ikke ved så meget om

kvindesagen, kan jeg ikke fuldt drages til ansvar for mine udtalelser derom, ergo kan jeg

tillade mig at sige hvad som helst!

Hvorom alting er, kan man konstatere, at Blixen åbenbart ikke er interesseret i at blive

forbundet med kvindesagen, selvom brevene vidner om, at hun forholdt sig levende til den.

Hendes distancering synes ud fra udtalelser i interview (Brundbjerg, 2000, s. 83-84, 139-146,

351-353) og ’En båltale med 14 års forsinkelse’ at ligge i, at kvindekampen har søgt at

mindske forskellen mellem mænd og kvinder.

Ifølge Blixen er der en stor rigdom i, at der eksisterer to forskellige køn, fordi der findes

en lov om vekselvirkning. To forskelligartede parters sammenspil og fællesskab åbner op for

”ubegrænsede Muligheder” og skaber en gensidig ”Inspiration”, og inspiration er efter

Blixens mening ”den højeste menneskelige Lykke” (E, s. 76 f.). Vekselvirkningen gør sig

gældende i relationen mellem herre og tjener og gammel og ung, men hvis man ser bort fra

den ultimative vekselvirkning Gud og menneske, har sammenspillet mellem de to køn ”været

den mægtigste Drivkraft i vor Slægts Historie”, og har frem for alt ført til menneskehedens

”Adel: Bedrift, Poesi, Kunst og Smag” (E, s. 77). Af samme grund mener hun, det er vigtigt,

at de to køn bevarer deres forskellighed.

Ifølge Blixen er den grundlæggende forskel mellem mand og kvinde, at manden gør,

hvorimod kvinden er. Manden skaber og er resultatorienteret, hvorimod kvinden udfolder sit

væsen. En kvinde kan være et kunstværk – en skuespillerinde, sangerinde eller danserinde –

men skaber sjældent store kunstværker. Malerinder og forfatterinder – mærkater, man kan

sætte på Blixen selv – er dog undtagelser. Hun konkluderer:

44

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!