Microsoft Word Viewer - speciale

logisk argumentation, men kun vha. det irrationelle, og i denne sammenhæng er heksens rolle
anvendelig. Blixens evt. indvendinger (hvis indhold hun ikke gør rede for) mod lady Colvilles
synspunkt henlægges til fortiden, og hvor meget kraft, der er tilbage i dem, ligger hen i det
uvisse.
Selvom Blixen forandrede sit syn på kvindesagen efter tiden i Afrika, er der alligevel
noget forblommet over hendes udtalelser derom. I ’En båltale med 14 års forsinkelse’ siger
hun fx at: ”Idet jeg nu taler om Kvindesagen, maa jeg begynde med at sige, det er en Sag som
jeg ikke forstaar mig paa, og som jeg aldrig af egen Drift har beskæftiget mig med” (E, s. 72).
Dette udsagn er noget af en underdrivelse, hvis man tager hendes mange refleksioner
om emnet i brevene fra Afrika i betragtning. Udtalelsen kan naturligvis opfattes som et
retorisk greb til at skabe den størst mulige talefrihed: Siden jeg ikke ved så meget om
kvindesagen, kan jeg ikke fuldt drages til ansvar for mine udtalelser derom, ergo kan jeg
tillade mig at sige hvad som helst!
Hvorom alting er, kan man konstatere, at Blixen åbenbart ikke er interesseret i at blive
forbundet med kvindesagen, selvom brevene vidner om, at hun forholdt sig levende til den.
Hendes distancering synes ud fra udtalelser i interview (Brundbjerg, 2000, s. 83-84, 139-146,
351-353) og ’En båltale med 14 års forsinkelse’ at ligge i, at kvindekampen har søgt at
mindske forskellen mellem mænd og kvinder.
Ifølge Blixen er der en stor rigdom i, at der eksisterer to forskellige køn, fordi der findes
en lov om vekselvirkning. To forskelligartede parters sammenspil og fællesskab åbner op for
”ubegrænsede Muligheder” og skaber en gensidig ”Inspiration”, og inspiration er efter
Blixens mening ”den højeste menneskelige Lykke” (E, s. 76 f.). Vekselvirkningen gør sig
gældende i relationen mellem herre og tjener og gammel og ung, men hvis man ser bort fra
den ultimative vekselvirkning Gud og menneske, har sammenspillet mellem de to køn ”været
den mægtigste Drivkraft i vor Slægts Historie”, og har frem for alt ført til menneskehedens
”Adel: Bedrift, Poesi, Kunst og Smag” (E, s. 77). Af samme grund mener hun, det er vigtigt,
at de to køn bevarer deres forskellighed.
Ifølge Blixen er den grundlæggende forskel mellem mand og kvinde, at manden gør,
hvorimod kvinden er. Manden skaber og er resultatorienteret, hvorimod kvinden udfolder sit
væsen. En kvinde kan være et kunstværk – en skuespillerinde, sangerinde eller danserinde –
men skaber sjældent store kunstværker. Malerinder og forfatterinder – mærkater, man kan
sætte på Blixen selv – er dog undtagelser. Hun konkluderer:
44