Microsoft Word Viewer - speciale

More documents

Recommendations

Info

Da der på samme tid skete en kraftig vækst i centraladministrationen, fik embedsaristokratiet en stigende betydning og blev placeret rangmæssigt foran fødselsaristokratiet. Det egentlige aristokrati i 1700-tallet blev dog den feudale titeladel, som blev institueret i 1671, hvor Christian 5. indførte en form for len, som intet havde at gøre med ordets oprindelige betydning. Ejere af private store godser – som ved et erektionsbrev blev bestemt til at gå udelt i arv efter en bestemt arvegang – kunne få særlige godsherrerettigheder og titel af lensgreve eller lensbaron alt efter godsets størrelse. 4 Til gengæld skulle lenet tilfalde kronen, hvis den arveberettigede slægt uddøde. Den feudale titeladel fik tildelt privilegier, som mindede om den før-enevældige adels, og kom herved klart til at adskille sig fra de to andre adels-grupper. Nogle få familier af den gamle fødselsadel opnåede optagelse i den feudale titeladel. I takt med at borgerskabet fik stadig større magt i samfundet, mistede adelskabet sin betydning. Med grundloven i 1849 mistede adelen sin sidste politiske magt, men selve adelsbegrebet blev bibeholdt. I 1919 kom lensafløsningsloven, og adelen mistede sit sidste privilegium: de bestående majorater blev overgivet til fri ejendom. Siden 1849 er der ikke blevet foretaget nyadlinger i Danmark, og i dag er adelen assimileret i det borgerlige samfund. Den borgerlige revolution 5 i Danmark blev født ud af Oplysningstiden og sejrede over tid. Adelskabet mistede sin idé og er i dag en forældet institution. Det er ikke længere indlysende, at man skal have en særlig status eller rolle i kraft af sin slægt. Alligevel har mange familier af adelig slægt valgt at beholde deres titler og formået at bevare en form for adelig identitet i kraft af en stærk traditions- og slægtsbevidsthed. Faktisk kan man sige, at adelskab i Danmark i dag mere end nogen sinde er knyttet udelukkende til slægten, fordi der ikke sker nyadlinger. Selvom adelen har mistet sin politiske magt, bliver den stadigvæk forbundet med ordet aristokrati. 2.1.3 En elite i samfundet Aristokrati kan betegne en elite inden for de forskellige sociale grupperinger i samfundet: Intellektuelt aristokrati, pengearistokrati osv. 4 Grevskab kunne opnås ved mindst 2500 tdr. hartkorn og baroni ved mindst 1000 tdr. hartkorn. Hartkorn er navnet på de kornsorter (rug og byg), hvormed fæsteafgifterne blev betalt, og antallet af en gårds eller et gods’ hartkorn blev senere brugt som målestok ved jordbeskatning. Jacobsen, bd. 1, 1982. 10
Ordene adel og aristokrati blev efter Oplysningstiden tømt for deres betydningsindhold, i takt med at det moderne borgerlige samfund vandt frem, og adelen ikke længere fungerede som et politisk aristokrati. Ordet aristokrati har dog vist sig mere tilpasningsdygtigt i det moderne samfund end ordet adel, fordi det ikke er knyttet så stærkt til en tanke om slægt og arvelige privilegier. I dag kan man bruge ordet aristokrati som en betegnelse for en elite i en af samfundets sociale grupperinger. Aristokratibegrebet kan i dag også bruges som et udtryk for, at man mener, at en bestemt naturlov gør sig gældende: Nogle vil skille sig ud fra mængden og hævde sig, selv når der eksisterer lige rettigheder for alle. Denne opfattelse stammer oprindelig fra Aristoteles, som desuden mente, at den naturlige ulighed skulle være gavnlig for samfundet. Det moderne aristokratibegreb står af samme grund i modsætning til en overbevisning om, at alle mennesker er lige, men det står ikke nødvendigvis i modsætning til idéen om, at alle mennesker skal have lige rettigheder. I dag kan man finde idéen om den naturlige ulighed i fx liberalismen. 2.2 Moralsk-filosofisk aristokrati 2.2.1 En livsindstilling Personer kan være aristokrater i kraft af en særlig moralsk og/eller filosofisk livsindstilling, der er baseret på et dyds- eller æresbegreb. Allerede i antikken gjorde to modstridende opfattelser af aristokrati og adel sig gældende. På den ene side opfattede man disse som politisk-sociale kategorier, hvor aristokratia og adel var bestemte slægter af en særlig rang og formue, der havde politisk magt. På den anden side opfattede man disse som en moralsk-filosofiske kategorier, hvor individet hævdede sig i kraft af dyder og en bestemt filosofisk livsførelse. Denne livsindstilling kunne i princippet udleves af alle uanset slægtsforhold, rang, formue, stand, køn og nationalitet. 5 Udtrykket stammer fra Jensen, 1983, s. 14-16. Han skriver, at Danmark over tid oplevede en borgerlig revolution. Den fandt sted uden stor dramatik og bestod i reformer, der gav borgerskabet stadigt større indflydelse. 11
Page 1 and 2: Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING..
Page 3 and 4: Hans analyse af aristokrati hos Bli
Page 5 and 6: tager udgangspunkt i Blixens danske
Page 7 and 8: 2.1 Politisk-socialt aristokrati 2.
Page 9: egeringsform optrådte herefter som
Page 13 and 14: Der var også strømninger inden fo
Page 15 and 16: hæderlighed 6 , og hæderlighed va
Page 17 and 18: Primitive samfund ejer ikke store r
Page 19 and 20: prestige ofte bestået i bedrifter,
Page 21 and 22: Selvom Dinesen-slægten ikke blev a
Page 23 and 24: Fader forstod mig saadan som jeg va
Page 25 and 26: 3.2.2 Flugten til Afrika Ægteskabe
Page 27 and 28: søster Ellen Dahl foretrak jagtgud
Page 29 and 30: Velgørenhed eller Prostitution und
Page 31 and 32: slægtskab med adelen og præget af
Page 33 and 34: 4. Karen Blixens taler og essays Ka
Page 35 and 36: Kernefamilien er ikke bærer af ån
Page 37 and 38: ikke fordeles ligeligt, uden at Beg
Page 39 and 40: 4.4 De implicitte love i et hierark
Page 41 and 42: plan. Han ønskede at føre en samt
Page 43 and 44: eksterne mediatorer og modeller: Id
Page 45 and 46: Jeg tror at det for mig selv, hvis
Page 47 and 48: 5. Den afrikanske Farm Karen Blixen
Page 49 and 50: I sin bog Mulm, stråler og latter
Page 51 and 52: proces, som Karen Blixen selv gik i
Page 53 and 54: Blixens officielle version om tiden
Page 55 and 56: Übermensch comes to Scandinavia: R
Page 57 and 58: skabes en iscenesat, digterisk sand
Page 59 and 60: havet for dybvandsfisk. Afrikanerne
Page 61 and 62:
deres Linie er der et stort Perspek
Page 63 and 64:
tålmodigt folkefærd med et smukt,
Page 65 and 66:
være en bagside. Aristokraten bliv
Page 67 and 68:
Europa, han stod dog maaske lidt ud
Page 69 and 70:
Jord. De fleste af dem var Landbør
Page 71 and 72:
Blixen tillægger Berkeley en stor
Page 73 and 74:
for al evighed. I ’Ekko Fra Høje
Page 75 and 76:
Forløb, eller at nogen var kommet
Page 77 and 78:
følt sig underlagt. Den nye frihed
Page 79 and 80:
overlegenhed og moderne våben sidd
Page 81 and 82:
Nødens time” (s. 250). Storken e
Page 83 and 84:
Luner, ikke med Karrighed, ikke med
Page 85 and 86:
(repræsenteret af flertallet af de
Page 87 and 88:
Blixens politisk-sociale status, er
Page 89 and 90:
Jensine har som en pige ud af en ri
Page 91 and 92:
stigende Angst at Guden maaske havd
Page 93 and 94:
hun også, at hun ikke vil bede om
Page 95 and 96:
[Mizzi]: ”At Papa skulde spille a
Page 97 and 98:
olleliv for at bevare sit ideal og
Page 99 and 100:
6.3 ’En Herregaardshistorie’ I
Page 101 and 102:
tvinge ham til at anerkende sig. Li
Page 103 and 104:
’En Herregaardshistorie’ bevæg
Page 105 and 106:
7. Konklusion og perspektivering Me
Page 107 and 108:
Aristokrati i dets forskellige form
Page 109 and 110:
en livsform, hvori det aristokratis
Page 111 and 112:
Bondesen, Poul: ’Godsernes ”Her
Page 113 and 114:
Lund, Erik, Mogens Pihl og Johannes
Page 115 and 116:
Westenholz, Mary Bess: ’Erindring
Page 117 and 118:
Bilag I Den Store Danske Encyklopæ
show all

Microsoft Word Viewer - speciale

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?