Microsoft Word Viewer - speciale

afspejler dette forhold. Man taler ikke længere om aristokrati i en helhedsforståelse, men i
forbindelse med eliter inden for forskellige områder i samfundet.
At være moralsk-filosofisk aristokrat kommer til udtryk som noget personligt og
individuelt. Det må bero på en subjektiv vurdering, om en person i denne forstand kan kaldes
aristokrat. Der har været tale om et ideal frem for realitet, og man kan derfor ikke identificere
en bredt anerkendt gruppe. Siden antikken har den moralsk-filosofiske fortolkning dog
fungeret som et underliggende lag og præget idealerne for adelskab og aristokrati.
Den moralsk-filosofiske tolkning af aristokratibegrebet er inspireret af de tanker og
strømninger i Europa, som skabte kimen til udviklingen af det borgerlige samfund. Det er
antikkens tanke om ligeværdighed, der giver startskuddet til idealerne for denne tolkning.
Selvom idealerne udspringer af tanken om menneskenes ligeværdighed, så er der på ingen
måde tale om en ophævelse af hierarkier. Også ifølge det moralsk-filosofiske ideal er nogle
mennesker mere fornemme end andre.
I takt med at det borgerlige samfund vinder frem efter Den franske Revolution, opstår
der en situation, hvor det moralsk-filosofiske aristokrati kan realiseres – personlige
kvalifikationer frem for slægtsforhold bliver mere og mere væsentlige for ens position i
samfundet. Aristokrati-tanken forældes imidlertid i samme bevægelse. Grundidéen, at der
eksisterer et hierarkisk forhold mellem mennesker, er i konflikt med det borgerlige samfund
og demokratiet, der formindsker forskelle og hierarkier. Af samme grund opstår der aldrig et
bredt anerkendt moralsk-filosofisk aristokrati.
Æreskulturen blandt adelen i Europa udgør en undtagelse inden for den moralsk-
filosofiske kategori, idet slægtsforhold, formue og politisk magt er forudsætningen for, at de
aristokratiske livsidealer kan udleves. Der er her tale om en kombination mellem det politisk-
sociale og moralsk-filosofiske aristokrati, men hvor det politisk-sociale er den afgørende
faktor for titlen. Adelens æreskultur afspejler og skaber blot et indbyrdes hierarki mellem
aristokraterne. Studiet af primitive kulturer viser dog, at man også uahængigt af det materielle
og i kraft af sin livsindstilling kan udleve grundidéerne i den aristokratiske æreskultur.
På alle tider har det været mændene, der har været ledende i de forskellige typer af
aristokrati. Det er mænd, som har været bærere af den politiske magt i en aristokratisk
styreform. Traditionelt arves adelstitlen gennem mandslinjen. Selvom aristokrati forstået som
en moralsk-filosofisk livsholdning kan praktiseres af mænd og kvinder, så er det dog
mændene, som har defineret livsholdningens idealer. I adelens æreskultur har kampen om
18