Microsoft Word Viewer - speciale

3.2.3 Friheden som kvindelig emigrant
Livet i Afrika gav Karen Blixen helt særlige udfoldelsesmuligheder, eftersom der her ikke var
så snævre rammer for kvinder som hjemme i Danmark. Allerede i hendes første breve får man
indtryk af, at hun nyder den nye frihed. Hun omtaler tilværelsen i landet som ”det store ny
Liv” og fortæller, at hun føler sig så let, glad og fri. Hun glæder sig over så simple ting som at
gå i bukser, klippe sit hår kort, bevæge sig frit omkring på egen hånd og køre i bil – friheder,
som på dette tidspunkt ikke var en selvfølge for kvinder i Danmark. I et brev (fra d. 23-9-
1914) besvarer hun moderens spørgsmål, om der er et barnebarn på vej, med disse ord:
[…] jeg tror det vilde være bedst, om det ikke blev for det første. Du synes vel nok, det
vilde være sødt at have et Barnebarn, men Afrika passer egentlig aldeles ikke for smaa
Børn og i hvert fald ikke, før man har faaet sat sig lidt ind i Forholdene og er
aklimatiseret […] Med dette Safariliv passer det jo hellerikke, og det er dog Afrikas
største Charme (BFA 1, s. 47).
Blixen ønsker ikke på dette tidspunkt at få et barn, bl.a. fordi det vil berøve hende friheden til
at tage på safari. Med safarilivet træder hun ind på den mandlige aristokrats område – jagten,
som kvinderne ellers havde været udelukket fra. Den nye frihed kan imidlertid kun bevares, så
længe hun ikke er bundet af en moderrolle.
I to breve (18-6-1928 og 29-6-1928) til sin moster Mary Bess Westenholz diskuterer
hun den ugiftes og den barnløses plads i tilværelsen. Hun konkluderer, at den ugifte mand og
kvinde har langt større frihed end den gifte, som ”giver Afkald paa en uendelig stor Rigdom,
af Bedrift, af Oplevelser, af nye Indtryk i Livet, og kvitterer, erklærer sig tilfreds med og
besluttet paa fra nu af at faa sin Aands og sit Hjertes Føde gennem en bestemt Diæt og i et
bestemt Forhold” (BFA 2, s. 164).
Den ugifte og barnløse er fri til at leve livet farligt og udføre bedrifter. Han eller hun
kan gå på ”Løvejagt”, som Blixen skriver. Løvejagten kan ses som et emblem for en
aristokratisk livsførelse, hvor man dyrker eventyret og det farefulde. Den gifte er derimod
udelukket fra denne livsførelse, da han eller hun først og fremmest har et ansvar for sin
familie. Man må derfor ifølge Blixen foretage et valg i livet mellem ”Løverne eller
Familielivet” (BFA 2, s. 164). Blixen forblev barnløs hele livet, hvilket var en stor sorg for
hende. Samtidig indså hun, at barnløsheden gav en stor frihed. Den blev en katalysator for
hendes frigørelse som menneske og kvinde og gjorde en aristokratisk livsførelse efter
mandligt forbillede mulig. Dette korresponderer endvidere med, at hun ifølge et brev til sin
26