Microsoft Word Viewer - speciale

fornuftig, og saa har Somalis et Væsen som Grander af Spanien” (BFA 1, s. 33). Farah er
blevet en central person for Blixen, som endda forbinder hans og somaliernes væsen med
Castiliens højadel – ”Grander af Spanien”.
I herre-tjenerforholdet mellem Blixen og Farah er der stor værdighed. Farah er en
aristokratisk indstillet muslim (F, s. 12), der forlanger, at huset holdes i stor stil og styres ud
fra hans egne æresbegreber. Han får en høj løn, og han taler Blixen imod, når han er uenig
med hende. Desuden er forholdet baseret på tillid – fx bestyrer han hendes penge, men der
bliver aldrig aflagt regnskab.
I sammenspillet mellem Blixen og Farah finder man den klassiske herre-og-tjener-
konstellation fra litteraturen, hvor dette par er gensidigt afhængige af hinanden. Tjeneren
behøver fx ifølge Blixen ”den fordringsfulde eller lastefulde Herre for ret at kunne være sig
selv” (F, s. 8). Hun mener endvidere, at konstellationen er udtryk for et ældgammelt
fællesskab og for loven om vekselvirkning: At to forskelligartede enheders samspil og
fællesskab åbner op for ”ubegrænsede Muligheder” (E, s. 76). Mellem Farah og Blixen
eksisterer de optimale muligheder for et sandt fællesskab, fordi de er fundamentalt forskellige
angående race, køn, religion, kultur og erfaringer. Farah bliver da også, hvad hun kalder
hendes sande tjener (F, s. 10), og forholdet mellem dem bliver beskrevet som et pagtforhold:
Da Farah tog Tjeneste i mit Hus, eller da han tog mit Hus i Besiddelse, – for fra den
Dag talte han om Huset selv, og om alt deri som ”mit” eller allerhøjst ”vort”: ”vore
Heste”, ”vore Gæster”, ”vore Arbejdere”, – da var det langt mere end en almindelig
Kontrakt, som blev indgaaet mellem os, det var en Pagt ad majorem domus gloriam, ”til
Husets altid større Ære”. Min Velfærd var ikke hans Sag, og laa ham ikke egentlig paa
Sinde, men for mit gode Navn, min Anseelse imellem Folk og min Ære havde han
Ansvaret. Og dette Ansvar varetog han med bestandig, urokkelig Nidkærhed (F, s. 17).
Pagten består i, at de gensidigt skal fremme husets ære. Det er Blixens gode navn og ære, der
bestemmer husets grad af ære og graden af ære i Farahs position. Derfor er det først og
fremmest aspekter, der har med husets ære at gøre, som ligger ham på sinde. Man kan, hvilket
Blixen ikke gør, sammenligne pagtforholdet ”ad majorem domus gloriam” med
Middelalderens riddere, der tjente et riddervæsen eller en borg. Den enkelte ridders og
riddervæsenets eller borgens prestige var gensidigt afhængige af hinanden. Hvis den enes
prestige dalede, dalede den andens også og vice versa.
Pagtforholdet understreges yderligere af, at Farah stadig i åndelig forstand står i Blixens
tjeneste, efter hun er vendt tilbage til Danmark. Der er tale om et pagtforhold til døden, endda
72