Microsoft Word Viewer - speciale

Oprettelsen af akademiet kunne dog ikke erstatte Akademiet kunne dog ikke konkurrere med
de prestigefulde dannelsesrejser og endte derfor med at blive en slags forskole til rejserne.
I 1800-tallet ebbede traditionen for adelens dannelsesrejser langsomt ud, men blev afløst
af borgerlig model. De unge velhavende borgere begyndte at rejse i Europa med
almendannelse og oplevelser for øje. Den aristokratiske kultur var på retur.
Kvindens rolle i aristokratiets æreskultur
Den adelige kvindes rolle i æreskulturen var meget forskellig fra mandens, da den var langt
mere passiv, og da hun fra vugge til grav var økonomisk afhængig af sin mand eller familie.
I Middelalderen – hvor der opstod et høvisk kærlighedsideal, der idealiserede kvinden –
kæmpede ridderne om adelsfruens gunst. Adelens kvinder var til stede ved ridderturneringer
og uddelte priser til vinderne. Herigennem bekræftede de mandens kønsidentitet.
I modsætning til adelsmændene blev pigerne ikke sendt på skoleophold eller
udenlandsrejser. De modtog deres dannelse af deres mødre, kvindelige slægtninge eller
huslærere. De blev oplært i gudfrygtighed, herregårdshusholdning og håndarbejde. Desuden
lærte de at danse og musciere, og højadelens kvinder lærte tysk og måske fransk. Adelens
kvinder deltog ikke i børnepasningen, men var så vidt muligt overladt til en prestigefuld
lediggang.
I midten af 1700-tallet blev adelens kultur i Danmark præget af salonkulturen i Frankrig
og et koketterende kvindeideal. Adelskvinden fik nu en mere fremtrædende rolle, da hun
fungerede som værtinde og skabte et rum for fremvisning af dannelse og åndrig samtale.
Salonen blev den aristokratiske kvindes prestigefelt. Den krævede mange tjenestefolk, og
dens succes beroede på værtindens evne til at fremkalde den rette spiritualitet i samtalerne og
til at indlemme berømte kunstnere i kredsen.
Kvinderne bidrog til adelens prestigekamp ved at være en slags pynt og galionsfigurer
for familien og slægten. Det primære mål med adelskvindens liv var dog ægteskabet, hvor
hun skulle levere ægtefødte børn til slægtens videreførelse samt behage manden.
Aristokratisk kultur i primitive samfund
Det er blevet påpeget, at den aristokratiske kultur har en del til fælles med primitive kulturer.
Antropologer har regnet ud, at man i primitive samfund i gennemsnit bruger 3-4 timer om
dagen på aktiviteter, der har med overlevelse at gøre – dvs. arbejde (Sahlins, 1972, kapitel 1).
16