Microsoft Word Viewer - speciale

hæderlighed 6 , og hæderlighed var da også et ridderideal. De syv probiteter hørte til de typiske
aristokratiske sportsdiscipliner. Endvidere var det populært at afholde ridderturneringer, som
kunne have døden tilfølge. Foruden de syv idrætter blev ridderungdommen også oplært i de
syv artes liberales: grammatik, retorik, dialektik, astronomi, geometri, aritmetik og musik. 7
Ære bestod ikke kun i at udmærke sig inden for de rigtige prestigefulde aktiviteter, men
også i at gøre tingene på aristokratisk vis. Unge adelsmænd blev oplært i et aristokratisk
adfærdskodeks baseret på et ideal om troskab, mod, selvbeherskelse, pligtfølelse, stil,
værdighed og fornemmelse for hierarkier. Når man førte krig, var det fx skik, at man opførte
sig galant og høfligt over for sin fjende. Man kunne bl.a. sende luksusartikler som vin og is
over i fjendens lejr, og enhver fjende havde krav på respekt i forhold til sin rang.
Én ting var dog idealet og en anden ting virkeligheden. I Middelalderen i Danmark var
adelsmændene fx berygtet for råhed, frådseri og udskejelser, som bevirkede at de døde tidligt
og havde et dårligt ry i befolkningen. Det var først i midten af 1500-tallet, hvor adelen
langsomt ændrede sig fra at være en krigerstand til at blive en embedsstand, at adelskulturen
begyndte at blive mere forfinet. Nogle unge adelsmænd begyndte nu gå i lære ved hoffet for
at lære høvisk optræden. Idealerne for høvisk optræden var klogskab, veltalenhed, skønhed,
elegance og en forfinet levestil, hvilket i de aristokratiske kredse skabte en ceremoniel og
ritualiseret omgangsform. Siden blev der også oprettet skoler, som skulle varetage den unge
adelsmands uddannelse.
Man begyndte nu også at sende unge adelsmænd på dannelsesrejser i Europa som et led
i deres uddannnelse. De studerede der på universiteterne og besøgte de udenlandske hoffer og
blev derigennem oplært som embedsmænd og diplomater. En dannelsesrejse var en
prestigefuld og bekostelig affære, da der skulle et så stort følge af tjenestefolk med som
muligt. På rejsen skulle de unge adelsmænd udvikle deres køns- og standsidentitet og blive
verdensmænd, der var fortrolige med klassisk åndsliv og smag. I forbindelse med
dannelsesrejserne blev det almindeligt at lære kultursprog – især fransk, som man talte i alle
adelige miljøer i Europa.
I Danmark blev dannelsesrejserne kritiseret for at være for farlige, for dyre samt
moralsk og kulturelt opløsende, da adelsmændene oftede skejede ud på rejserne. Som et
alternativ oprettede Christian 4. derfor i 1623 Sorø kongelige og adelige Ridderakademi.
6 Dahl og Dahl, 1998; Hårbøl, Schack og Spang-Hansen, 1997; Hastrup, 1992.
7 De syv artes liberales var inddelt i to grupper: Trivium og kvadrivium. Trivium omfattede grammatik, retorik
og dialektik. Kvadrivium omfattede astronomi, geometri, aritmetik og musik.
15